Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. januar 2021
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 536 (MOF alm. del) stillet
den 17. december 2020 efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 536
”Vil ministeren oplyse, om fiskeri med en for stor motor i et begrænset område er en alvorlig forseelse,
og hvordan en sådan forseelse påvirker fartøjet og fartøjsejerens muligheder for at modtage tilskud un-
der EU’s Hav- og fiskerifond?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fiskeristyrelsen, som oplyser følgende:
”Det
vil bero på en konkret grovhedsvurdering, hvorvidt identifikation af fiskeri med en for stor motor-
kraft i et begrænset område vil blive vurderet som en alvorlig overtrædelse. Umiddelbart vil der dog
være tale om en alvorlig overtrædelse, hvis der udøves fiskeri med en større motorkraft end den til-
ladte i et begrænset område.
Såfremt en given overtrædelse vurderes at være alvorlig, vil der ud over sanktionering i form af inddra-
gelse af tilladelse eller bøde, ske tildeling af såkaldte point, som kan få betydning for tildeling eller op-
retholdelse af tilskud fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).
En erhvervsfisker eller et erhvervsfiskerselskab modtager således tilskud fra EHFF på betingelse af, at
vedkommende støttemodtager overholder fiskeripolitikkens regler, jf. forordning nr. 508/2014 af 15.
maj 2014, artikel 10. Når der tildeles point for en alvorlig overtrædelse af reglerne om motorkraft, vil
det på fartøjsniveau indebære, at tilskud op til 5 år fra overtrædelsestidspunktet skal betales tilbage, og
at der ikke kan modtages nye tilskud i en periode på minimum 12 måneder. Hvis en ejer tildeles point
for en alvorlig overtrædelse af regler for motorkraft på et fartøj, hvortil der ikke er søgt om tilskud, vil
det også kunne indebære uantagelighed for den pågældendes samlede flåde af fartøjer. Dette vil med-
føre, at tilskud op til 5 år fra overtrædelsestidspunktet skal betales tilbage, og at der ikke kan modtages
nye tilskud i en periode. Hvorvidt dette er tilfældet og hvor lang periode den pågældende er uantagelig
afhænger af, om der er tilknyttet uantagelighed til over halvdelen af fartøjerne i ansøgers samlede flåde
på et givent tidspunkt.”
Rasmus Prehn
/
Jes Brogaard Nielsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk