Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. januar 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 535 (MOF
alm. del) stillet 17. december 2020 efter ønske fra Rasmus Nordqvist (F).
Spørgsmål nr. 535
”
I 2007 blev fartøjskvoteandele (FKA) uddelt til fartøjsejerne. Fastlæggelsen af FKA skete
på grundlag af fartøjets historiske fangster i 3-årsperioden 2003-2005. Vil ministeren
oplyse, om den daværende minister eller ministeriet var gjort bekendt med, at der var
visse fartøjer i dansk fiskeri, der i perioden 2003-2005 havde fisket i område 22 med
motorer, der var større end det tilladte, og hvis historiske fangster således var baseret på
et fiskeri, der ikke var i tråd med gældende lovgivning?”
Svar
Jeg er ikke bekendt med i hvilket omfang mine forgængere er blevet orienteret om konkrete
henvendelser. Fiskeristyrelsen blev etableret som en selvstændig styrelse i 2017 på baggrund af store
problemer med den danske fiskeriforvaltning. Fiskeriområdet har gennem årene været placeret i
forskellige ministerier under skiftende regeringer. En gennemgang af sagerne tilbage i tid vil kræve et
uforholdsmæssigt stort arbejde, da størstedelen af sagsakterne ligger i Rigsarkivet. Det er desuden
næppe teknisk muligt at be- eller afkræfte eventuelle mistanker om snyd med fartøjers motorkraft
tilbage i 2003-2005. Jeg vil fokusere ressourcerne på at få gjort noget ved sagen nu, så vi kan få styrket
dette område.
Rasmus Prehn
/
Jes Brogaard Nielsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk