Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. januar 2021
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 526 (MOF alm. del) stillet 16.
december 2020 efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 526
”Vil
ministeren oplyse, om projekter under puljerne for modernisering af slagtesvinestalde og
kvægstalde under Landdistriktsprogrammet kan føre til øget klimabelastning, idet reduktions-
potentialet ved at anvende nye miljøteknologier kan overhales af en eventuel merudledning forbundet
med et øget antal produktionsenheder? Og vil ministeren på den baggrund give en vurdering af, om
ordningerne samlet set har ført til mere eller mindre udledning af klimagasser fra dansk landbrug?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet til Landbrugsstyrelsen, som oplyser at:
”Nye
stalde vil generelt set reducere miljø- og klimapåvirkning sammenlignet med ældre stalde, fordi
nye stalde skal leve op til nyere lovgivning, og fordi de bygges med den nyeste viden og teknologi.
Moderniseringsordningerne understøtter således en vigtig og nødvendig omstrukturering og
modernisering af erhvervet hen mod mindre belastning pr. produceret enhed. Baseret på den viden
forskerne har i dag, bidrager moderniseringsordningerne samlet set til en mindre udledning af
klimagasser fra dansk landbrug.
Projektstøtteordningerne modernisering af kvægstalde og modernisering af slagtesvinestalde er en del
af det danske landdistriktsprogram 2014-20, der har til formål at udvikle landdistrikterne, bl.a. ved at
forbedre landbrugets konkurrenceevne, styrke indsatsen for at forbedre klimaet, bruge naturens
ressourcer bæredygtigt og skabe en balanceret udvikling i landdistrikterne.
I 2020 havde kvægstaldsordningen konkret til formål at give tilskud til at fremme bedrifternes
levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet, mens slagtesvinestaldsordningen havde til formål
at reducere ammoniak- og metanudledningen fra stalden.
For begge ordninger gælder, at ansøgte projekter prioriteres efter omkostningseffektivitet, hvilket i
praksis betyder, at projekter med mest miljøeffekt pr. tilskudskrone prioriteres først. Effekten
fastsættes i samarbejde med forskere fra bl.a. Aarhus Universitet. I 2020 var der desuden et øget krav
til, at slagtesvinestaldsprojekterne indeholdt miljøteknologier med effekt ud over det almindelig
lovkrav (BAT) samt en klimaforbedrende teknologi (fx gylleforsuring).
Hertil følger, at det er vigtigt
ikke
at sidestille etablering af et nyt staldanlæg med en udvidelse af den
samlede produktion i Danmark. Tværtimod er produktionen af slagtesvin samlet set nogenlunde
stabil. Ligeledes følger, at malkekøers gennemsnitlige ydelse (liter mælk pr. ko) er steget støt over de
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk