Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. januar 2021
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 502 (MOF alm. del) stillet den
14. dec. 2020 efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 502
"Vil ministeren redegøre for, hvor tidskrævende og omkostningstungt det er at
udfærdige en ansøgning til GUDP, og hvor lang svarfristen fra ansøgning til
afgørelse om godkendelse eller afslag er?"
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet GUDP-sekretariatet i Landbrugsstyrelsen, som oplyser:
"Der er stor forskel i projekternes kompleksitet og dermed i, hvor omfattende det er at forberede en
ansøgning til GUDP. Et projekt kan bestå af en eller flere deltagere, og det samlede tilskud til et projekt
varierer fra 250.000 kr. til 15 mio. kr., og som udgangspunkt vil en stor ansøgning med flere deltagere
kræve mere arbejde end en mindre ansøgning fra en enkelt virksomhed.
GUDP lægger stor vægt på dialog med ansøgere, og for at sikre, at alle interesserede har et godt
udgangspunkt for at skrive en ansøgning, afholdes informationsmøder forud for hver
ansøgningsrunde, og herudover tilbydes individuel sparring på projektideer.
Der går ca. 12 uger fra ansøgningsfrist til ansøger får besked om projektet modtager enten tilsagn om
tilskud eller afslag."
Rasmus Prehn
/
Hans Peter Olsen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk