Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2316216_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. januar 2021
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 501 (MOF alm. del) stillet den
14. dec. 2020 efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 501
”Vil
ministeren oplyse, om bestyrelsen i GUDP er sammensat, så også mindre
forsøg prioriteres? Det er tilsyneladende repræsentanter fra store
organisationer/enheder, som sidder i bestyrelsen, hvilket kunne bekymre i forhold
til, om der ses med velvillighed på mindre og innovative projekter."
Svar
GUDP-bestyrelsen består af otte personligt udpegede medlemmer. Udpegningen af medlemmerne
afhænger derfor ikke af deres organisatoriske tilhørsforhold eller ansættelsesforhold i øvrigt.
Bestyrelsen er sammensat, så den favner GUDP's område bredt. To af medlemmerne i den nuværende
bestyrelse er landmænd.
Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Fire medlemmer
udpeges efter indstilling fra andre ministerier.
Bestyrelsen betjenes af GUDP-sekretariatet i Landbrugsstyrelsen og herfra oplyses, at bestyrelsen har
fokus på, at det skal være muligt for små virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, at få
projekter igennem, også selvom virksomhederne ikke besidder stor ekspertise i at skrive ansøgninger.
Bestyrelsen lægger vægt på at prioritere projekter, der er baseret på en god ide, og som bidrager til
både grøn og økonomisk bæredygtighed.
Rasmus Prehn
/
Hans Peter Olsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
• Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk