Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-19502
Den 1. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 (MOF alm. del) stillet 7. oktober 2020 efter ønske fra
Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 5
”I
den tyske del af Flensborg Fjord er der for øjeblikket ikke muslingefiskeri. Kan det dokumenteres,
at fiskeri med bundskrabende redskaber ikke ødelægger fjordens naturlige strukturer i mikrozoner i
havbunden, hvor der er en afvekslende mosaik af iltede og iltfrie områder? Kan det bekræftes, at
mikrozonerne er af enorm betydning for havbundens evne til naturligt at omsætte kvælstof til
uskadeligt atmosfærisk kvælstof, i stedet for at det forbliver på en form (nitrat eller ammonium), som
alger direkte kan udnytte til deres vækst og hermed bidrage til øget iltsvind?”
Svar
Jeg har anmodet DTU Aqua om et fagligt bidrag. DTU Aqua har oplyst følgende, som jeg henholder
mig til:
"Indledningsvis skal det bemærkes, at der er forholdsvis lidt forskning vedrørende effekter af
bundskrabende redskaber på havbundens evne til at omsætte kvælstof og at resultaterne heller ikke er
entydige mellem de forskellige undersøgelser. Dette kan blandt andet skyldes, at effekterne
sandsynligvis vil være meget områdeafhængige. Det betyder, at der vil være forskelle på effekter alt
efter bundtype (fx mudder vs sand), vanddybde, iltforhold og selve fiskeriets intensitet og redskabets
dybdepåvirkning i havbunden (fx snurrevod vs muslingeskraber).
Denitrifikation er den proces, hvor kvælstof i form af nitrat omsættes til uskadeligt atmosfærisk
kvælstof og som sker i grænsefladen mellem iltholdige og iltfrie miljøer, der i havet primært udgøres af
havbundens overfladelag. Mikrozoner i form af fx ormegange og andre strukturer i havbunden øger
havbundens samlede overflade og vil derfor stimulere denitrifikationen. Betydningen af mikrozoner
for det årlige budget for omsætning af kvælstof vil bl.a. afhænge af typen og tætheden af bunddyr og er
således ikke entydig. Mikrozoner kan have en væsentlig betydning for denitrifikationen, men det er
tvivlsomt om mikrozoner generelt kan have dominerende betydning for den samlede årlige
denitrifikation. Dette skyldes bl.a., at tætheden af dyr og dermed mikrozoner er størst i
sommerperioden, hvor potentialet for denitrifikation oftest er lavest.
Fiskeri med bundskrabende redskaber kan generelt set påvirke havbundens omsætning af kvælstof fx
i) ved at fjerne dyr, der graver i havbunden og dermed øger dens kompleksitet i form af areal af
mikrozoner og evne til at omsætte kvælstof til uskadeligt atmosfærisk kvælstof; ii) ved at skabe
ophvirvling af bundmateriale og dermed frigivelse af kvælstof fx som ammonium og nitrat bundet i de
øverste lag og iii) ved fysisk at jævne og komprimere bunden og dermed reducere arealet af
mikrozoner samt påvirke disses evne til at omsætte kvælstof. Endelig kan hyppigt gentagende fiskeri
potentielt påvirke havbundens sammensætning af partikler af forskellig størrelse, så mulighederne for
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk