Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2319767_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. januar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 485 (MOF alm. del) stillet 9. december 2020 efter ønske
fra ikke medlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 485
”Vil
ministeren
med henvisning til svar på MOF alm. del
spørgsmål 1251 (folketingsåret
2019-20)
redegøre for, hvorfor: 1) at vandrammedirektivet ikke opererer med krav
til livsstadier, underarter eller økologiske typer, men kun til arter og sammensætningen
af arter?, 2) at udtrykket ”havørredbestand” kun beskriver et særligt livsstadium af arten
ørred (Salmo trutta), og udtrykket dermed ligger uden for den taksonomiske terminologi,
som vandrammedirektivet anvender?, 3) at vandrammedirektivet foreskriver, at der skal
foretages en fastlæggelse af typespecifikke referenceforhold for overfladevandområder
med henblik på at skabe et retvisende grundlag for vurdering af afvigelser fra de naturgivne,
upåvirkede forhold? 4) at de i vandrammedirektivet anvendte vurderingsredskaber
skal inddrage hensyn til forekommende naturlige typologier, herunder tilstedeværelse
eller fravær af indskudte naturlige søer i vandsystemer?, 5) at ministeriet vurderer, at
naturlige søer i vandsystemer kan udgøre en risiko for målopfyldelse for fisk?, 6) at
hvis tilstedeværelse af naturlige søer forøger risikoen for manglende målopfyldelse, så
giver Dansk Fiskeindeks for Vandløb (DFFV) ikke et retvisende grundlag for vurdering af
afvigelser fra de naturgivne, upåvirkede forhold?”
Svar
I
EU’s vandrammedirektiv indgår fiskesamfundenes
sammensætning, tæthed og aldersstruktur som
element i direktivets definitioner af økologisk tilstand. I Danmark vurderes fiskesamfundenes
økologiske tilstand med udgangspunkt i det EU godkendte ”Dansk
Fiskeindeks For Vandløb (DFFV)”.
Ifølge Aarhus Universitet responderer DFFV på fysiske påvirkninger og på vandkvaliteten i vandløb.
Ifølge vandrammedirektivet skal der for hver type af overfladevandområder fastlægges typespecifikke
hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold svarende til værdierne for de hydromorfologiske og
fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende type af overfladevandområder ved høj økologisk
tilstand. Der fastlægges typespecifikke biologiske referenceforhold svarende til værdierne for de
biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk
tilstand.
Jeg har forelagt spørgsmålets del 4-6 for Miljøstyrelsen, som oplyser, at
”I
forbindelse med udvikling
af fiskeindekset er det konkluderet, at indekset kan bruges i de tre typer af vandløb (1-2-3), som
anvendes som typologi for naturlige vandløb i den danske vandplanlægning.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 485: MFU spm. om, hvorfor vandrammedirektivet ikke opererer med krav til livsstadier, underarter eller økologiske typer, men kun til arter og sammensætningen af arter m.v., til miljøministeren
Ørred, der indgår i vurderingen af tilstanden for fisk i vandløb, gyder i vandløb, og ungfiskene
udvandrer mod havet som såkaldte smolt om foråret. Det er ved flere undersøgelser vist, at søer, der er
skabt ved opstemning af vandløb, medfører betydelige tab af smolt. Der kan dog også ske et tab af
smolt i naturlige søer, specielt pga. varmt og uklart vand, mange rovfisk og fiskeædende fugle.
I nogle større naturlige søer, f.eks. Mossø, har der udviklet sig en tilstand, hvor mange af de smolt, der
produceres i tilløbene, kun vandrer til søen i stedet for i retning mod havet. I den situation fungerer
søen som opvækstområde for gydefisk (søørreder). Denne situation er ikke set i f.eks. Tange Sø, der er
en opstemmet menneskeskabt sø. Som ovenfor nævnt er det ved udvikling af fiskeindekset dog
vurderet, at indekset kan anvendes til vurdering af tilstanden for fisk i alle tre typer naturlige vandløb i
Danmark.”
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2