Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-24999
Den 03. februar 2021
Miljøministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr.480 (MOF alm. del) stillet 9. december 2020
efter ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 480
”Det
fremgår af afsnit 5.10.2 i vejledning til Habitatbekendtgørelsen af 2011, at beskyttelsen
af Natura 2000-områder
kan fraviges ”i tilfælde, hvor der foreligger bydende nødvendige
hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af økonomisk eller social
art” (https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/vejledningjuni2011pdf.pdf). Vil ministeren
redegøre for, hvad ”bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser”
dækker over? Og vil ministeren udarbejde en liste over alle tilfælde, hvor der er givet
dispensation til at fravige beskyttelsen af Natura 2000-områder siden 2007?”
Svar
Spørgsmålets først del er besvaret ved foreløbig bevarelse af 12. december 2020.
For så vidt angår den anden del af spørgsmålet om en liste over alle tilfælde, hvor der er givet
dispensation til at fravige beskyttelsen af Natura 2000-områder siden 2007, så har Miljøministeriet
forelagt spørgsmålet for en række relevante ministerier og styrelser.
På den baggrund er fremkommet nedenstående liste over fravigelser siden 2007:
Transportministeriet: 1 fravigelsessag:
2014: Fravigelse af Natura 2000-beskyttelsen
i forbindelse med anlægslov for projektet ”Ny
forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund”,
jf. lov nr. 1519 af 27. december 2014 om en ny
fjordforbindelse ved Frederikssund.
Erhvervsministeriet: 1 fravigelsessag:
2018: Fravigelse af Natura 2000-beskyttelsen i forbindelse med udvidelse af testcenter for vindmøller
ved Høvsøre, jf. lov nr. 705 af 08. juni 2018 om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller
ved Østerild (Udvidelse af vindmølletestcentrene ved Høvsøre og Østerild).
Miljøministeriet: 2 fravigelsessager:
2018: Midlertidig tilladelse frem til d. 31. december 2020 til direkte udledning af kølevand fra
Fynsværkets blok 7.
2020: Tilladelse til etablering af kystbeskyttelse af Jyllinge Nordmark og Tangbjerg mod
oversvømmelser fra Roskilde fjord.
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk