Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2314658_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. januar 2021
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 478 (MOF alm. del) stillet
den 9. december 2020 efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 478
”Vil
ministeren oplyse, i hvilket omfang indhold af de nye bekendtgørelser udstedt i medfør af
dyrevelfærdsloven afspejler det forhold, at det af lovbemærkningerne til dyrevelfærdsloven (L 80,
folketingsåret 2019-20) fremgår, at reglerne hurtigere skal kunne tilpasses udviklingen og ny viden på
området, især i forhold til anerkendte praktiske erfaringer og forskningsresultater? Og vil ministeren i
den forbindelse kort eksemplificere introduktion af disse principper for regeldannelse?”
Svar
De nye bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af dyrevelfærdsloven, afspejler, at der er i første
omgang er tale om en strukturændring af lovgivningen på dyrevelfærdsområdet, hvormed der primært
er sket en videreførelse af eksisterende regler på en mere overskuelig og brugervenlig måde. Dette er
nøje beskrevet i lovbemærkningerne til dyrevelfærdsloven og lovens øvrige forarbejder.
Dyrevelfærdsloven er en rammelov for langt størstedelen af dyrevelfærdsområdet, og den nye struktur
med en bredere anvendelse af bemyndigelser i loven giver netop mulighed for at fastsætte regler i
bekendtgørelsesform, hvormed reglerne fremadrettet på en hurtigere og mere fleksibel måde kan
tilpasses udviklingen og ny viden på området, herunder især i forhold til anerkendte praktiske og
videnskabelige erfaringer, herunder forskningsresultater.
Struktur og materielt indhold er to forskellige opgaver. Arbejdet med en ny regelstruktur
både hvad
angår den nye dyrevelfærdslov, hvormed der bliver tale om en bredere anvendelse af
bemyndigelsesbestemmelser, og med hensyn til bekendtgørelserne, som udmønter den nye struktur
har været et tidskrævende og komplekst arbejde.
Fokus i regelforenklingsarbejdet har således i første omgang været at gennemføre den nye
regelstruktur, hvor der sker en uændret videreførelse af de eksisterende regler, men der er også indført
enkelte nye eller ændrede regler, herunder bestemmelsen i § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen om
dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste, hvormed enhver hest skal holdes i et hestehold,
der består af mindst to husdyr enten af hestearten eller af æselarten eller af to krydsninger af disse.
Den omfattende opgave med at færdiggøre den nye lovgivningsstruktur er en forudsætning for og
udgør fundamentet for fremtidige ændringer m.v. Med ikrafttrædelse af den nye dyrevelfærdslov og
de nye bekendtgørelser den 1. januar 2021 er fundamentet nu lagt, og det bliver inden for disse
strukturelle rammer, at fremtidige indholdsmæssige ændringer til dyrevelfærdslovgivningen vil kunne
fastsættes, bl.a. som følge af udviklingen og ny viden på området, efterhånden som der opstår behov
herfor.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
• Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om, hvilket omfang indhold af de nye bekendtgørelser udstedt i medfør af dyrevelfærdsloven afspejler at reglerne hurtigere skal kunne tilpasses udviklingen og ny viden på området, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
For så vidt angår spørgsmålet om introduktion til principper for regeldannelse lægger jeg til grund, at
der hermed menes principper for anvendelse af bemyndigelsesbestemmelser, hvormed der
administrativt kan fastsættes regler og ske løbende revision af disse regler, bl.a. på baggrund af ny
viden.
Hensigten bag bemyndigelsesbestemmelser er at skabe mulighed for, at detaljerede regler kan
fastsættes administrativt, så det undgås at optage Folketingets ressourcer med regelændringer, som
ikke er af principiel eller overordnet karakter.
Dyrevelfærdslovgivningen består af mange regler af teknisk karakter, og det giver god mening, at disse
kan fastsættes og revideres administrativt. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at f.eks. detaljerede
regler om den præcise størrelse på en hesteboks eller det bestemte areal i en kvægstald kan revideres
løbende ved bekendtgørelse efter behov, og således at ny praktisk viden og forskningsresultater
hurtigere kan blive implementeret.
Hertil skal det tilføjes, at de enkelte bemyndigelser i dyrevelfærdsloven har et indhold og rækkevidde,
som afgrænser, hvad der kan fastsættes regler om i bekendtgørelsesform.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2