Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2314749_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 25014
Den 5. januar 2021
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 477 (MOF alm. del) stillet
den 3. december 2020 efter ønske fra Torsten Schack (V).
Spørgsmål nr. 477
”Man
må ved industrifiskeri efter sperling i Nordsøen maksimalt have en bifangstandel på 30 pct., dog
maksimalt 20 pct. for en enkelt art. Når et fartøj ankommer til havn, laves en stikprøve af en godkendt
kongelig vejer og måler. Stikprøven skal fiskeren bruge til at lave landingserklæringen, som sendes til
Fiskeristyrelsen. Papiret fra den kongelige vejer og måler sendes både til fiskeren og til Fiskeristyrel-
sen, så begge parter har en kopi af den kongelige vejer og målers stikprøve. I disse sager opstår der to
problemstillinger: 1) Hvis fiskeren laver en tastefejl i landingserklæringen, vil fiskerikontrollen starte
en pointsag og bødesag mod fartøjsejer og
–fører,
og 2) Hvis fiskerikontrollen laver deres egen stik-
prøve ved et kontrolbesøg, og de kommer til en anden vurdering af lastens sammensætning, vil det
ende med pointsager og bødesager for fartøjsejeren, uagtet at fiskeren og den kongelige vejer og måler
har lavet nogenlunde ens stikprøveresultater, og det er kun fiskerikontrollen, der laver en anden vur-
dering. Hvilken retssikkerhed mener ministeren, at det giver fartøjsejeren, at en vurdering af lastens
sammensætning af en kongelig vejer og måler reelt ikke kan lægges til grund for lastens sammensæt-
ning i kontrolhenseender, samt at det kan give pointsager og bøder for tastefejl, når begge parter har
det samme dokument fra den kongelige vejer og måler?
Svar
Jeg har forelagt Fiskeristyrelsen spørgsmålet, som oplyser følgende:
”Med
baggrund i en supplerende åbningsskrivelse fra Kommissionen primo 2019 har Fiskeristyrelsen
pr. 1. januar 2020 implementeret en række kontrol- og prøvetagningsplaner, herunder planer gæl-
dende for usorterede industrilandinger i Danmark, som er godkendt af Kommissionen. Planen er afgø-
rende i forhold til industrilandinger, idet disse bliver landet usorteret, og det ikke er praktisk muligt at
sortere hverken om bord eller ved landing, hvilket er en forudsætning for at kunne veje artsfordelt. An-
tallet af stikprøver, som opkøberen skal udtage ved landing, er fastlagt i de enkelte prøvetagningspla-
ner. Stikprøverne udtages og sorteres med henblik på fastlæggelse af artsfordelingen i den usorterede
industrilanding. Antallet af stikprøver er fastsat på baggrund rådgivning fra DTU Aqua på baggrund af
statistiske risikoanalyser af 10 års kontrolprøver. Stikprøvestørrelsen afhænger af fiskeart, fangstom-
råde og lastens størrelse i tons.
I henhold til artikel 60 i
EU’s
kontrolforordning
1
skal al fisk vejes ved landing, medmindre der forelig-
ger en kommissionsgodkendt prøvetagningsplan. Det er opkøberen, som er ansvarlig for denne vejning
og stikprøveudtagning, og vejeresultatet skal anvendes til blandt andet udarbejdelse af opkøberens af-
regning og fiskerens landingserklæring. Disse to dokumenter anvendes af medlemsstaterne til at fore-
tage korrekt kvoteafskrivning, herunder også for de bifangstarter, som har indgået i den usorterede
1
Rådets Forordning nr. 1224/2009 af 20. november 2009
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42
• Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om retssikkerhed for fiskere ved landingserklæringer, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
industrilanding. Der er i Danmark ikke krav om, at opkøbere anvender akkrediteret vejer og må-
ler/kongelig vejer og måler, men nogle steder har man valgt at gøre dette.
I Danmark er der fire større opkøbervirksomheder af industrifisk. De to største opkøbere har på eget
initiativ valgt at inddrage akkrediteret vejer og måler til at udtage og sortere stikprøverne og dermed
fastlægge artsfordelingen i den usorterede industrilanding. Akkrediteret vejer og måler sender prøve-
resultatet til opkøberen og fartøjsføreren. Prøveresultatet indeholder en oversigt over mængde og art i
den usorterede industrilanding, og opkøberen og fartøjsføreren udarbejder på baggrund af prøveresul-
tatet henholdsvis en afregning og en landingserklæring. Begge dokumenter indsendes til Fiskeristyrel-
sen og indgår i styrelsens administration af de danske kvoter. Fiskeristyrelsen modtager ikke stikprø-
veresultatet fra den akkrediterede vejer og måler, men kan på forlangende få disse fremvist og/eller
udleveret.
Af hensyn til retssikkerheden sanktionerer Fiskerikontrollen kun eventuelle overtrædelser i relation til
fejlskøn og bifangstprocent i de tilfælde, hvor der er udtaget en repræsentativ prøve efter metoden i
Kommissionens forordning (EØF) nr. 954/87, hvilket vil sige, at stikprøven skal udgøre mindst 0,5
promille af fangsten dog minimum 100 kg. I sådanne situationer er det underordnet, om det er opkø-
beren/akkrediteret vejer og måler eller fiskerikontrollen, som har udtaget og sorteret stikprøverne. Så-
fremt både fiskerikontrollen og opkøberen/akkrediteret vejer og måler hver især har udtaget repræ-
sentative prøver af den samme last, vil det være fiskerikontrollens prøveresultat, der anvendes i sankti-
onsøjemed. Det skyldes, at fiskerikontrollens prøveresultat har forrang frem for opkøberens resultat
fordi fiskerikontrollen er kompetent myndighed på området. Ukorrekt udfyldelse af landingserklæring
sanktioneres, uanset om der er udtaget repræsentativ prøve eller ej,
Fiskeristyrelsen har ikke kendskab til, at der i dansk fiskeri er sanktioneret med hverken bøde eller po-
int på baggrund af en fiskers åbenlyse tastefejl i landingserklæringen. Fiskeristyrelsen er i henhold til
kontrolforordningens artikel 109 forpligtiget til at gennemføre automatiserede krydskontrollerer af en
række fiskeridata, herunder af data angivet i fiskerilogbogen, landingsopgørelsen, omladningsopgørel-
sen og forhåndsmeddelelsen. Uoverensstemmelse mellem forskellige datasæt vil blive afdækket i disse
automatiserede krydskontroller, hvorefter det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om ta-
stefejl eller bevidst forsøg på omgåelse af reglerne”.
Rasmus Prehn
/
Jes Brogaard Nielsen
2