Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2313805_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. januar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 476 (MOF alm. del) stillet 8. december 2020 efter ønske
fra Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål nr. 476
”Kan
ministeren bekræfte, at der findes stentoppe i Skagerrak, der potentielt kan
ødelægges af bomtrawlere med kædemåtter?”
Svar
Fiskeri med bomtrawl kan i modsætning til andre typer af fiskeri med bundslæbende redskaber foregå
på stenrev. Der er 6 marine Natura 2000 områder i Nordsøen og Skagerrak, som er udpeget for at
beskytte stenrev. Disse rev er sårbare over for fiskeri, da flere af de arter, der lever på revet, har en lang
levetid. Påvirkning fra bomtrawl kan derfor forårsage væsentlige negative påvirkninger, og fiskeri med
bomtrawl kan flytte og vælte sten på havbunden, hvilket også påvirker de arter, som lever på stenene.
Det indgår derfor som en del af gældende Natura 2000-planer og en indsats under
havstrategidirektivets første indsatsprogram, at fiskeri med bundslæbende redskaber skal forbydes på
og omkring revene i Natura 2000-områderne i Nordsøen og Skagerrak.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk