Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2267293_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. oktober 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 45 (MOF alm. del) stillet
den 11. oktober 2020 efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 45
”I
besvarelsen af MOF alm. del - spørgsmål nr. 1063 oplyser ministeren, at Fødevarestyrelsen kan
oplyse, at der ifølge det Centrale Husdyr Register den 23. juli 2020 var registreret 1.209 minkfarme i
Danmark. Til Ritzau oplyser brancheforeningen Danske Minkavlere den 1. oktober 2020, at der er 942
minkfarme i Danmark. Vil ministeren redegøre for den store afvigelse på 28 pct. i det tal, ministeren
oplyser, sammenlignet med branchens egne tal?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Der
er per 16/10-2020 registreret 1.183 aktive besætninger med mink i det Centrale Husdyrbrugs
Register (CHR). Af disse besætninger er det 1.086, hvor der er registreret mere end 1 dyr. Dvs. her er
der reelt produktion af pelsdyr.
Branchen bruger ikke CHR til at registrere farmene, men tildeler dem et farmnummer.
Nogle minkavlere driver flere besætninger som én farm. Derfor vil CHRs tal være højere end
branchens eget tal. Dette kan formentlig forklare, at det af Danmark statistik fremgår, at antallet af
bedrifter er noget lavere”
Mogens Jensen
/
Nikolaj Veje
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk