Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2310944_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-24531
Den 19. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 446 (MOF alm. del) stillet d. 3. december 2020 efter
ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 446
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor man har valgt at hæve timeprisen for brugerbetaling i forbindelse
med miljøgodkendelser fra 333 kr. til 427 kr. i 2021? Spørgsmålet stilles på baggrund af artiklen
"Miljøstyrelsen hæver brugerbetaling med næsten 30 procent" på Effektivt Landbrugs hjemmeside den
2. december 2020.”
Svar
Brugerbetalingsordningen blev pr. 1. januar 2005 ændret fra at være en fastgebyrordning til at være en
ordning, hvor miljømyndighederne opkræver brugerbetaling efter medgået tid. Forudsætningen for
medgået-tid-modellen var, at brugerbetaling skulle dække 57,79 pct. af omkostningerne til det arbejde,
der er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen.
Ændringen af taksten er begrundet i, at den nuværende timetakst ikke er tilstrækkelig til at dække
omkostningerne for de myndighedsopgaver, der er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen.
Ændringen af brugerbetalingsbekendtgørelsen betyder en ændring af timetaksten, så den svarer til
den forudsatte dækningsgrad på 57,79 pct. af omkostningerne til det arbejde, der er omfattet af
brugerbetalingsbekendtgørelsen.
Lea Wermelin
/
Kasper Rise
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk