Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 24373
Den 18. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 440 (MOF alm. del) stillet 2. december 2020 efter ønske
fra Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål nr. 440
”
Vil ministeren redegøre for, hvordan Miljøstyrelsen er kommet frem til en sikkerhedszone
på kun 300 meter fra Boutrup Sø?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser at:
”
Der gælder som udgangspunkt ikke faste afstandskrav fra punktkilder til overfladevande.
Miljøstyrelsen har baseret sin vurdering på de lovgivningsmæssige afstandskrav, der gælder i
forbindelse med nedsivningsanlæg for spildevand og drikkevand. I henhold til
spildevandsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 1317 af 04/12/2019 gælder der således et krav på 300
meter for afstanden mellem et nedsivningsanlæg for spildevand og en drikkevandsboring.
For at minimere risikoen for påvirkning af Boutrup Sø, har Miljøstyrelsen derfor anbefalet, at der ud
fra et forsigtighedsprincip fastsættes en minimumsafstand fra nedgravningsområde til søen på 300
meter.”
Lea Wermelin
/
Lidde Bagge Jensen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk