Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2308063_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-24367
Den 16. december 2020
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 438 (MOF
alm. del) stillet 2. december 2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 438
”Vil
ministeren oplyse, om der reelt er sket noget i forhold til det svenske videnskabelige grundlag, og
hvilke ændringer der er sket det seneste år, som gør, at regeringen nu mener, at det videnskabelige
grundlag er i orden, og derfor vil støtte det svenske ønske, idet spørger antager, at det manglende
videnskabelige grundlag skal være løst for, at Danmark nu vil acceptere områderne, jf. grundnotat om
fiskeriregulering i svenske Natura 2000-områder i Kattegat (MOF alm. del
bilag 166)?”
Svar
Danmark har siden januar 2018 været i dialog med Sverige og Tyskland vedrørende svensk forslag om
fiskeriregulering i svenske Natura 2000-områder i Kattegat. Sverige har som initierende medlemsstat
udarbejdet forslaget og konsulteret berørte medlemslande og interessenter i overensstemmelse med
bestemmelserne i EU’s Fælles Fiskeripolitik.
Danmark, Sverige og Tyskland opnåede i februar 2019
enighed om ’tilstrækkelig information’,
hvilket betyder, at landene er enige om den videnskabelige
basis for forslaget. Der har således ikke været ændringer i forslagets videnskabelige basis det seneste
år.
Regeringen finder, at Sverige som initierende medlemsstat har udarbejdet forslag til fiskeriregulering i
de pågældende Natura 2000-områder på baggrund af videnskabelig rådgivning i fællesskab med
Danmark og Tyskland og med inddragelse af danske interessenter. Regeringen mener generelt, at
medlemsstaterne kan have forskellig tilgang til naturbeskyttelse, men at denne skal være
videnskabeligt begrundet. Regeringen finder ud fra en samlet vurdering, at forslaget anses for
balanceret og videnskabeligt underbygget.
Rasmus Prehn
/
Nis Christensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk