Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-19700
Den 25. oktober 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 43 (MOF alm. del) stillet
11. oktober 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V) og Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 43
”Ministeren
bedes oplyse, hvorvidt andre dyr, som eksempelvis hunde, katte, ræve og mårhunde, er
modtagelige over for coronasmitte.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser:
”Spredning
af virus sker hovedsageligt via dråber mellem mennesker, når en inficeret person hoster
eller nyser. Der er fortsat ikke bevis for, at kæledyr spiller en rolle i spredningen af COVID-19.
På verdensplan, herunder i Danmark, er der rapporteret om fund af COVID-19 minkvarianten i
kæledyr (hunde og katte). Fødevarestyrelsen har testet kæledyr og andre husdyr for COVID-19.
Enkelte hunde har været smittede, men kun i en kort periode. I de tilfælde har hundene været isoleret
på ejendommen. Der er ikke set spredning til andre husdyr.
Smitteforsøg har vist, at mårhunde kan smittes med COVID-19 minkvarianten både ved direkte
podning og som følge af kontakt til smittede dyr.
Fødevarestyrelsen samarbejder med Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om at afdække forekomsten af
COVID-19 i vilde dyr. Ifølge Dansk Veterinær Konsortium (Fødevarestyrelsens veterinærfaglige
rådgivning på Statens Serum Institut og Københavns Universitet) er det usandsynligt, at COVID-19 er
spredt med ræv, mårhund, kat, ilder, mink og mår. Vilde dyr er hidtil ikke testet. Der er derfor
iværksat undersøgelser af vilde dyr i et vist omfang.
Der findes i Danmark en enkelt rævefarm. Rævefarmen er ikke testet for smitte med COVID-19, da der
ikke har været mistanke om smitte indtil videre. Fødevarestyrelsen har for nyligt været på besøg i
besætningen af anden årsag, og der var ikke tegn eller symptomer på smitte med COVID-19.”
Mogens Jensen
/
Nikolaj Veje
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk