MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 429: Spm., om ministeren kan garantere, at danske landmænd ikke skal reducere kvælstofudledningen ekstra for at kompensere for manglende reduktioner i andre lande, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21

MOF Alm.del - Bilag 225

Offentligt

NOTAT

Vand og Klimatilpasning

J.nr. 2020-23125

Ref. MK

Den 11. december 2020

Oversigt over de beregnede scenarier for målbelastning og

forudsætningerne heri

I vedlagte skema er der vist en oversigt over de beregnede danske målbelastninger for en række

scenarier med forskellige forudsætninger. De opgjorte indsatsbehov er ikke de endelige indsatsbehov i

vandområdeplanerne, da der ikke er indregnet en baselineeffekt og da statusbelastningen ikke er

fastlagt.

1. Scenarie 1 - Regionale traktater og vandområdeplaner for 2015-2021

Det antager, at alle nationale og internationale vedtagne traktater relateret til næringsstofhåndtering,

herunder vandområdeplaner for 2015-2021, er blevet implementeret.

Dette svarer stort set til:

• Fuld implementering af Østersøhandlingsplanen (HELCOM) og lignende reduktionsmål i Nordsøen

(OSPAR)

• Implementering af vandområdeplanerne for 2015-2021

i alle relevante EU-lande

• Fuld implementering

af NEC-direktivet med hensyn til atmosfærisk N-deposition.

2. Scenarie 2 - Landbaserede næringsstof scenarier

Den anden gruppe af scenarier omfatter antagelser om landbaseret belastning fra nabolande, der ikke

er baseret på vedtagne traktater. Antagelserne inkluderer:

a) Nabolande antages at have haft den samme procentdel af næringsstofreduktion som Danmark, når

danske landbaserede kvælstof målbelastning nås. Reduktionsprocenten er i forhold til basisperioden

1997-2001

b) Nabolande antages at have de samme områdespecifikke menneskeskabte belastninger (kg/ha) som

Danmark, når danske kvælstof målbelastninger nås

c) Belastningen fra nabolandene er uændret sammenlignet med den nuværende belastning (2014-

2018)

d)Danske landbaserede kvælstof målbelastninger, der antager opdaterede mål i

Østersøhandlingsplanen. Et nyt sæt mål udvikles i HELCOM og vil blive vedtaget inden udgangen af

2021.

For de ovennævnte fire underscenarier (a-d) anvendes den atmosfæriske deposition som beskrevet i

scenarie 1, dvs. fuld implementering af NEC-direktivet om atmosfærisk kvælstof deposition.

3. Scenarie 3 - Atmosfæriske kvælstof scenarier

Den tredje gruppe af scenarier omfatter antagelser om de atmosfæriske kvælstof depositioner, der

stammer fra emissioner i Danmark og de omkringliggende lande. Antagelserne inkluderer:

Miljøministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 429: Spm., om ministeren kan garantere, at danske landmænd ikke skal reducere kvælstofudledningen ekstra for at kompensere for manglende reduktioner i andre lande, til miljøministeren

a) Danske landbaserede kvælstof målbelastninger forudsat en 2027 NEC-prognose. Kvælstof

depositioner baseret på prognosen for NEC-implementeringen i stedet for den fulde implementering.

b) Danske landbaserede kvælstof målbelastninger, der antager synergieffekter fra klimahandlinger. Da

Danmark og andre lande arbejder på at minimere klimaforandringer, forventes nogle synergier også at

påvirke kvælstof depositioner. De antages en yderligere reduktion af ammoniak og lattergas

emissioner svarende til en 20% og 30% reduktion af kvælstof depositionerne.

For de ovennævnte to underscenarier anvendes de landbaserede næringsstofbelastninger som

beskrevet i scenarie 1, dvs. vedtagne aftaler (Østersøhandlingsplanen og vandområdeplaner for 2015-

2021) er implementeret.

4. Scenarie 4 - Sikkerhed for målopfyldelse

Metoden til estimering af landbaserede målbelastninger for vandområdeplanerne for 2021-2027

inkluderer gennemsnittet mellem indikatorer og modelresultater (henholdsvis statistiske og

mekanistiske modelresultater). Metoden sigter mod at estimere en individuelt kvælstof målbelastning

for hver indikator, der bringer indikatoren fra den nuværende status til grænsen mellem "god" og

"moderat" status, og den inkluderer et systembidraget i beregningen af dansk landbaseret kvælstof

målbelastning. Systembidraget dækker forsinkelser eller forsinkelse i respons, feedbackmekanismer,

klimaforandringer og usikkerhed.

I disse scenarier behandles betydningen af de forskellige aspekter af metoden til beregning af

målbelastning ved at lave scenarier baseret på:

a) Som grundscenariet dvs. med hensyn til systembidraget

b) Målbelastninger udføres uden at tage systembidraget i betragtning.

c) Som grundscenariet dvs. der sigtes mod god/moderat grænsen og derved at 50% af vandområderne

statistik set kommer i god tilstand (metoden fra VP2).

d) At øge sandsynligheden for at opnå god økologisk tilstand ved at ændre indikatorens målværdier fra

den god/moderat grænse til en målværdi mellem god og høj status.

e) Som grundscenariet med midling af målbelastninger beregnet for indikatorerne klorofyl og

ålegræs(lys)

f) One-out-all-out-princippet. Denne tilgang bruger gennemsnitlige modelresultater pr. indikator, men

inkluderer den laveste målbelastning mellem de to indikatorer.

For de ovennævnte tre underscenarier anvendes de landbaserede næringsstofbelastninger og

atmosfæriske kvælstof depositioner som beskrevet i scenarie 1.