Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2318467_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. januar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 427 (MOF alm. del) stillet 1. december 2020 efter ønske
fra Egil Hulgaard (KF).
Spørgsmål nr. 427
Man kan forstå af artiklen - Danske landmænd risikerer at skulle betale for
manglende udenlandske reduktioner - i Effektivt Landbrug den 14. november 2020,
at AU er i gang med at beregne danske indsatskrav ved forskellige
byrdefordelinger mellem Danmark og nabolande. Vil ministeren redegøre for, om
der er planer om at ændre udgangspunktet for byrdefordeling fra det, der blev
anvendt i de nuværende vandplaner? Og hvis det er tilfældet, hvad er så årsagen
til ønsket om at ændre byrdefordelingen??”
Svar
Det fremgår af besvarelsen af MOF 426, at der nu foreligger udkast til beregninger af målbelastningen
gennemført af AU og DHI. Beregninger er gennemført for en række scenarier, og der er udregnet et
grundscenarie, hvor det lægges til grund, at andre lande opfylder internationale aftaler herunder
særligt handlingsplanen for Østersøoplandet, opfyldelse af andre landes mål i deres
vandområdeplaner og for kvælstofdepositionen fra luft til opfyldelse af NEC direktivet.
De øvrige scenarier illustrerer betydningen af ændrede forudsætninger for andre landes bidrag,
atmosfærebidrag og om usikkerheder ved beregninger og forsinkelseseffekter. Resultaterne viser, at
opnåelse af god økologisk tilstand i de danske kystvande i betydelig grad er afhængig af, at andre lande
leverer reduktioner både for udledninger til vand og til luft.
De nævnte scenarier skal altså belyse betydningen af bidrag for andre lande. Jeg lægger generelt til
grund, at andre lande opfylder deres forpligtelser både i forhold til internationale aftaler og deres
respektive vandområdeplaner.
Som det fremgår af besvarelsen af MOF 426 er der indledt dialog med interessenter om de
foreliggende udkast til beregningsresultater.
Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvilken målbelastning der skal anvendes i
de kommende vandområdeplaner for 2021-2027.
Lea Wermelin
/
Lidde Bagge Jensen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk