Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-14-81-08077
Den 17. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 419 (MOF alm. del) stillet
30. november 2020 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål 419
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor man både har gravet syge og raske mink ned sammen?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Bortskaffelsen
af minkene fulgte den veterinære beredskabsplan, hvor 1. prioritet er bortskaffelse via
Daka, 2. prioritet er bortskaffelse i forbrændingsanlæg og 3. prioritet er nedgravning. Det var
nødvendigt at grave mink ned, da der skulle bortskaffes så meget materiale på kort tid.
Forbrændingsanlæggene, der var i spil, kunne kun tage raske mink.
Mængden af egnede containere, lastbiler og vognmænd til rådighed betød, at man blev nødt til at
prioritere, hvordan og hvor minkene blev bortskaffet. Derfor blev både smittede og raske aflivede mink
gravet ned sammen.”
Rasmus Prehn
/
Nikolaj Veje
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk