Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2308323_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-14-81-08077
Den 17. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 412 stillet den 30. november
2020 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget, Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 412
”Vil ministeren redegøre for, hvem der var bygherre, og hvad bygherrens opgave præcis var
vedrørende nedgravning af mink, herunder i forhold til afstandskravet på 300 meter? Hvis bygherre
ikke har overholdt de retningslinjer, der er meldt ud, hvad er så baggrunden for, at bygherre ikke kan
stilles til ansvar? Hvilke konsekvenser kan manglende overholdelse af retningslinjerne medføre for
borgerne i området?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Beslutningen
om nedgravning blev truffet af myndighederne i den Nationale Operative Stab (NOST),
som styrede og koordinerede myndighedernes fælles indsats. I forbindelse med etableringen af
gravene blev de udvalgte områder screenet af Miljøstyrelsen. Det blev anbefalet, at der ud fra et
forsigtighedsprincip skulle være en afstand på 300 meter til vandløb og søer. Fødevarestyrelsen blev
senere i forløbet udpeget som bygherre med det formål at håndtere fremadrettede opgaver vedrørende
nedgravningerne.
Det bemærkes, at Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed har iværksat overvågning og undersøgelser af
områderne med henblik på at vurdere, om der skal iværksættes afværgende foranstaltninger af hensyn
til en tilstrækkelig beskyttelse af overflade- og grundvandsinteresser på længere sigt. Forud for
nedgravningerne foretog Miljøstyrelsen screeninger af, hvorvidt nedgravningerne kunne leve op til en
række miljømæssige kriterier fx vedrørende beskyttet natur, drikkevandsforekomster, grundvand og
overfladevand.”
Rasmus Prehn
/
Nikolaj Veje
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk