Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 403 (MOF alm. del) stillet 30. november 2020 efter
ønske fra Peter Seier Christensen (NB).
Spørgsmål nr. 403
”Vil ministeren redegøre for det konkrete forløb omkring, hvordan det kan ske, at Miljøstyrelsen
fastsætter en sikkerhedsgrænse på 300 meter fra en minkmassegrav til Boutrup
Sø, men der så graves mink ned inden for 200 meter?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”I
forhold til de miljømæssige aspekter ved nedgravning af mink, har Fødevarestyrelsen forud for
nedgravningen inddraget Miljøstyrelsen, som er tilsynsmyndighed efter bekendtgørelse nr.1569 af
06/11/2020, så der kunne tages de nødvendige miljømæssige hensyn.
Den 5. og 6. november foretager Miljøstyrelsen en screening af de natur, miljø- og
drikkevandsmæssige risici for de to udpegede områder i hhv. Karup og Holstebro. Nedgravningen af
mink påbegyndes den 7. november om aftenen i Karup og den 8. november om aftenen i Holstebro.
Det er Forsvarets Ejendomsstyrelse, der forestår nedgravningen.
Den 9. november modtager Miljøstyrelsen fra Forsvaret et kort, der mere præcist angiver, hvor de
konkrete gravefelter tænkes placeret. Umiddelbart herefter kontakter Miljøstyrelsen i sin egenskab af
tilsynsmyndighed telefonisk Forsvarets Ejendomsstyrelse, og gør opmærksom på at styrelsen
anbefaler et afstandskrav på 300 meter til Boutrup Sø fra nærmeste minkgrav under hensyntagen til et
forsigtighedsprincip. Forsvarets Ejendomsstyrelse kvitterer for beskeden og tilkendegiver, at der vil
blive holdt god afstand (mindst 300 meter), indtil anden besked gives. Forsvarets Ejendomsstyrelse
meddeler endvidere telefonisk, at der ikke er nedgravet mink tættere end 300 meter på Boutrup Sø.
Senere på aftenen den 9. november modtager Miljøstyrelsen en mail fra Forsvarets Ejendomsstyrelse,
hvor de anmoder Miljøstyrelsen om at genoverveje forsigtighedsprincippet på 300 meter, da det vil
medføre et kapacitetstab.
Miljøstyrelsen meddeler Forsvarets Ejendomsstyrelse på mail den 10. november, at Miljøstyrelsen ud
fra et forsigtighedshensyn fastholder, at afstanden til søen minimum skal være 300 meter.
Den 11. november modtager Miljøstyrelsen henvendelse via NOST fra Midt- og Vestjyllands Politi,
hvoraf det fremgår, at det er politiets vurdering, at afstanden fra minkgravene i Holstebro
Øvelsesterræn til nærmeste sø er under 300 meter.
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk