Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-24157
Den 7. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 397 (MOF alm. del) stillet 30. november 2020 efter
ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 397
”Kan
ministeren bekræfte, at Hessellund Bæk løber gennem et Natura 2000 område, der
er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttelse og er i færd med at blive naturgenopretter?
Der henvises til rapporten ”Hydrologianalyse for Pilhus Bæk og Hessellund
Bæk”, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, marts 2018 (https://www.google.dk/url?
sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKEwiv4cKGrqbtAhWCBBAIHZhe-
Cu0QFjAHegQICBAC&url=https%3A%2F%2Fmst.dk%2Fmedia%2F173757%2Fhydrologianalyse-
pilhus-baek-og-hesselund-baek.pdf&usg=AOvVaw3JA0sp_tgqhcSIrRMdeiUK).”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at Hessellund Bæk, der er et vandløb
beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, løber gennem Natura 2000-område nr. 40 (Karup Å,
Kongenshus og Hessellund Heder). Natura 2000-området ligger ca. 2,5 km fra landevejen ved
udgravningsfeltet.
Miljøstyrelsen kan endvidere oplyse, at Hessellund Bæk løber gennem et område med en række
arealer, der er registreret som § 3-beskyttede, herunder arealer inden for Natura 2000-område nr. 40.
Endelig kan Miljøstyrelsen oplyse, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har oplyst, at der i
Hessellund Bæk og den nærliggende Pilhus Bæk er gennemført et naturgenopretningsprojekt med det
formål at genskabe naturlig hydrologi i vandløbene og reducere okkerforurening. Projektet blev
afsluttet i november 2020.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk