Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2973765_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 3799
Den 31. januar 2025
Hermed sendes berigtiget besvarelse af spørgsmål nr. 392 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Føde-
vareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 28. november 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 392 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere artiklen ’Motorkraftmysteriet’ i Weekendavisen den 26. november 2020 og
herunder redegøre for, om ministeren kan bekræfte, at de motorer, der faktisk ligger i fartøjerne i Lim-
fjorden, og som fartøjerne er registreret med, slet ikke fås i de lovlige størrelser? Kan ministeren derud-
over bekræfte, at den såkaldte dispensationsliste fra 2006, der gav tilladelse til en række fartøjer til at
fiske i område 22, selvom de var over 17 meter, indeholdt to fartøjer, der havde større motorer end det
tilladte i område 22?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet en revideret udtalelse fra Landbrugs- og Fiske-
ristyrelsen, der har oplyst følgende:
”Det
er i forskellige sammenhænge blevet afdækket, at der over en årrække har været konstateret mang-
ler i fiskerikontrollen, også på området for motorkraft. Fra 2019 har der været fornyet fokus på at styrke
kontrollen i form af en række konkrete initiativer
væsentligst af disse er en ny prøvetagningsplan for
kontrol med motorkraft.
Der er imidlertid også nogle forkerte oplysninger i Weekendavisens artikel. For det første er Fiskeristy-
relsen i 2020 ikke holdt op med at gennemføre fysiske kontrolmålinger, som det hævdes. Kontrolmålin-
gerne gennemføres med assistance fra et nederlandsk konsulentfirma, som har været omfattet af rejse-
restriktioner grundet COVID-19-krisen. Dette betyder, at kontrolmålingerne er blevet forsinket.
For det andet fremgår, at Fiskeristyrelsens kontrollører i en kontrolsituation er blevet nægtet adgang til
et fartøj, hvilket heller ikke er korrekt. Én kontrol er derimod blevet udskudt grundet de fysiske forhold
i maskinrummet, der hindrede gennemførelse af den fysiske måling. Denne kontrol vil blive gennemført
på et senere tidspunkt, hvor fiskeren skal sikre den nødvendige håndværksmæssige bistand i forhold til
at sikre fiskerikontrollens adgang. Fiskeristyrelsen gennemfører de fysiske målinger uanmeldt, og ope-
ratøren er i henhold til Fiskerilovens § 117, stk. 2 pkt. 5, forpligtet til at skaffe fiskerikontrollen adgang
til at kontrollere installation, drift og vedligeholdelse af udstyr ombord på fiskerfartøjer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om kommentar til artiklen ’Motorkraftmysteriet’ i Weekendavisen den 26. november 2020, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
For det tredje angiver artiklen fejlbehæftede oplysninger vedrørende dispensation til fiskeri i Bælthavet
(ICES-underområde 22) til to navngivne fartøjer i medfør af bekendtgørelse nr. 1535 af 18. december
2006. På tidspunktet for dispensation var begge fartøjer som påkrævet registeret med mindre end 221
kW. Det ene fartøj, der oprindeligt var lovligt nedbremset fra 300 til 129 kilowatt, er ved en kontrolmå-
ling i 2019 blevet målt til 306 kW. Det andet fartøj har været registeret med mere end 221 kW siden 2014
og har i henhold til satellitoplysninger aldrig fisket i Bælthavet (ICES-underområde 22), men derimod i
andre dele af Østersøen. Disse to fartøjer er i dag således ikke omfattet af dispensation til fiskeri i områ-
det.
De omtalte dispensationer fra 2006/2007 blev i Bælthavet tildelt fartøjer med historisk fiskeri i området
i forbindelse med indførelsen af maksimal længde og dimensionstal for fartøjer i området. Baggrunden
var mistanke om, at visse fartøjer anvendte for stor motorkraft i området. Imidlertid så fiskerikontrollen
sig ikke i stand til at måle den anvendte effekt, idet der på daværende tidspunkt ikke fandtes en tilgæn-
gelig metode til at kontrolmåle motorkraften, uden at motoren skulle tages ud af fartøjet. Derfor indfør-
tes i stedet et maksimalt længde- og dimensionskrav, hvormed der blev etableret kontrollerbare kriterier
for størrelsen på fartøjerne.
Endelig er kontrol af motorkraft en del mere kompliceret end artiklen giver udtryk for. Anvendelse af
tunge redskaber og motortyper kan give indikation på, at en registeret effekt ikke er korrekt. Men det
kan ikke stå alene uden andre data og ofte en konkret kontrolmåling.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke yderligere at tilføje. Der kan desuden henvises
til besvarelse af MOF alm. del spm. 388.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
2