Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2310498_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-14-81-07964
Den 18. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 391 (MOF alm. del) stillet
den 26. november 2020 efter ønske Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 391
”Vil
ministeren kommentere de præsentationer udvalget modtog i forbindelse med ekspertmødet
om zoonoser den 25/11-20, jf. MOF alm. del - bilag 168?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Præsentation
af bakterielle zoonoser
Ved et lukket møde i Miljø- og Fødevareudvalget den 25. november 2020 var Hans Jørn Kolmos invi-
teret til at tale om bakterielle zoonoser.
Hans
Jørgen Kolmos’
præsentation udpeger salmonella, campylobacter og E.coli, som de væsentligste
fødevarebårne zoonoser, og kød, æg og grøntsager som de væsentligste fødevarekilder. Derudover pe-
ger Hans Jørgen Kolmos på størrelsen af dyrehold, robuste driftsformer, hygiejne og antibiotikafor-
brug som områder, hvor risikoen kan mindskes.
Fødevarestyrelsen kan bekræfte, at de vigtigste bakterielle fødevarebårne zoonoser er campylobacter,
salmonella og STEC (sygdomsfremkaldende E. coli). DTU og IFRO (KU) har beregnet hhv. sygdoms-
byrden og de samfundsmæssige omkostninger, der er forbundet med fødevarebårne bakterielle zoono-
ser. Beregningerne peger på campylobacter som den største byrde og omkostning efterfulgt af salmo-
nella, Listeria og STEC.
Danmark har i over 20 år haft en målrettet indsats over for zoonoser. Vi har handlingsplaner over for
salmonella og campylobacter og har gennemført særlige indsatser over for Listeria. Handlingsplanerne
består af overvågning, målrettede indsatser og kontrol i hele fødevarekæden, hvor hygiejne er et cen-
tralt element. Det er lykkedes at få salmonella ned på et meget lavt niveau i produktionen af kon-
sumæg og kyllingekød, og Danmark har haft særstatus for salmonella i konsumæg siden 2012 og for
salmonella i kyllingekød siden i 2018, hvilket betyder at lande, der vil eksportere til Danmark skal op-
fylde en række salmonellakrav. I svine- og kvægproduktionen har indsatsen bidraget til, at der i dag er
en lav forekomst af salmonella i svinekød (ca. 1%) og oksekød (ca. 0,5%) målt på slagteriet.
Strukturudviklingen har betydet, at besætningerne bliver færre og større. Størrelsen af dyrehold kan
have betydning, da flere dyr kan smittes i store hold, og dermed udgøre en fødevaresikkerhedsmæssig
risiko ved slagtning. Et af formålene med overvågnings- og kontrolprogrammerne er at sikre, at pro-
duktionen er i styring uanset størrelse.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om kommentar til præsentationer fra udvalgets ekspertmøde om zoonoser den 25/11-20, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Også i EU er zoonosebekæmpelse højt prioriteret, og der har i mange år været fælles mål og kontrol-
programmer for bekæmpelse af salmonella i fjerkræproduktionen, som også har medført et markant
fald i forekomsten og i antallet af sygdomstilfælde i EU. Globalt er der udarbejdet standarder og guide-
lines for hygiejne og zoonosebekæmpelse både i dyr (OIE) og i fødevarer (Codex Alimentarius).
Der kan være sygdomsfremkaldende bakterier i mange forskellige fødevaretyper. Kød kan blive forure-
net under slagtning, og grønsager kan være forurenet via forurenet vandingsvand, vilde dyr eller over-
løb ved regnskyl. Æg er imidlertid ikke længere en væsentlig kilde til fødevarebåren sygdom i Dan-
mark.
Med hensyn til spørgsmålet om Fødevarestyrelsen og andre organisationer er klædt på, så er bakteri-
elle zoonoser, som nævnt ikke et nyt problem, men noget vi er vant til at håndtere. I den forbindelse
har vi i Danmark tradition for et bredt samarbejde med forskning og erhverv og mellem myndigheder
og i EU sammenhæng er Danmark foregangsland, jf. de målrettede indsatser nævnt ovenfor.
Præsentation af virale zoonoser
Ved et lukket møde i Miljø- og Fødevareudvalget den 25. november var Lars Erik Larsen, Professor,
Københavns Universitet inviteret til at tale om virale zoonoser.
Fødevarestyrelsen kan bekræfte, at såvel svineinfluenza som fugleinfluenza er vigtige potentielle zoo-
notiske virus. Hertil kommer Hepatitis E virus (HEV), som også omtales i præsentationen.
På Fødevarestyrelsens foranledning overvåges løbende, hvilke typer af svineinfluenza der spredes
blandt danske svinebesætninger. Ved udbrud af fugleinfluenza i fjerkræ besætninger gennemføres be-
kæmpelsesforanstaltninger for at eliminere smittespredning så hurtigt som muligt.
Fødevarestyrelsen kan tilføje endnu en potentiel zoonotisk virus til listen, nemlig Tick Borne En-
cephalitis virus (TBE), der som navnet antyder kan give anledning til hjernebetændelse hos menne-
sker.
Både HEV og TBE er zoonotiske virus, der kan overføres via fødevarer. HEV findes
–
som nævnt i præ-
sentationen
–
typisk i svin, og virus kan herfra overføres til mennesker via rå eller ikke tilstrækkeligt
varmebehandlede fødevarer indeholdende svinekød eller organer. Fra især Mellem- og Sydeuropa er
der tillige rapporteret om HEV i forbindelse med håndtering af bl.a. vildsvin.
For TBE er der rapporter om flere større sygdomsudbrud hos mennesker flere steder i Europa som
følge af indtagelse af upasteuriserede mælkeprodukter. Senest har der i sommeren 2020 været et
større udbrud (+ 40 personer) i Frankrig forårsaget af gedeost fremstillet af upasteuriseret mælk. Der
er endnu ikke påvist sygdomstilfælde i Danmark forårsaget af fødevarer.
De fleste sygdomstilfælde hos mennesker som følge af TBE skyldes overførsel af TBE virus via flåtbid.
Hvis flåter overfører virus til mælkeleverende husdyr som kvæg, får og geder, kan virus udskilles med
mælken og derfra smitte mennesker, hvis mælken ikke varmebehandles tilstrækkeligt.
Såvel TBE som HEV er inkluderet i Fødevarestyrelsens indsats ”Færre syge af fødevarebårne virus”,
som en del af Fødevareforlig 4.”
Rasmus Prehn
/
Nikolaj Veje
2