Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 387 stillet den 27. november
2020 efter ønske fra Morten Dahlin (V).
Spørgsmål nr. 387
” Vil ministeren redegøre for, om der er dyrlæger eller andet personel der har bistået med aflivningen
af mink, som efterfølgende er blevet syge med ikke-COVID-19 relaterede sygdomme pga.
arbejdsforholdene
under aflivningerne?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har personaleansvaret for langt størstedelen
af dyrlægerne og andet personale, der har bistået med aflivningen af mink. Fødevarestyrelsen oplyser
følgende:
”Fødevarestyrelsen
registrerer ikke årsager til sygefravær, men kan oplyse, at Fødevarestyrelsen har
anmeldt seks arbejdsulykker med mistanke om kulilteforgiftning i forbindelse med aflivningen, og to
af disse har resulteret i sygefravær. Fødevarestyrelsen kan endvidere oplyse, at der i forbindelse med
aflivningen af mink har været hændelser med bid fra mink, stikskader fra kanyler og andre mindre
hændelser, som ikke har medført sygefravær.”
Rasmus Prehn
/
Johan Kjølhede Overgaard
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk