MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: MFU spm. om der er lovhjemmel til at grave døde mink ned i massegrave og i givet fald oplyse, hvem har givet tilladelsen til dette, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2020-14-81-07647

Den 18. december 2020

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 385 (MOF alm. del)

stillet 26. november 2020 efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål 385

”Ministeren

bedes bekræfte, om dette tidligere svar på MOF alm. del

–

spørgsmål 609

(2018-2019, 1. samling) fortsat er gældende. Ministeren bedes herunder redegøre for,

om der er lovhjemmel til at grave døde mink ned i massegrave og i givet fald oplyse,

hvem har givet tilladelsen til dette. Ministeren bedes herudover sende en redegørelse

for processen, hvilke ministerier der har været involveret, og oplyse, hvordan man har

samarbejdet med kommunerne vedr. massegravene.

”Det er ikke lovligt at grave døde opdrættede dyr ned på grund af risikoen for spredning af

smitsomme husdyrsygdomme. Med opdrættede dyr menes alle dyr, som holdes, opfedes

eller opdrættes af mennesker med henblik på produktion af fødevarer, uld, pelsværk, fjer,

huder og skind eller andre produkter fra dyr eller med henblik på andre landbrugsformål.

Reglerne er EU-krav, som er fastsat i forordning 1069/2009 om animalske biprodukter,

samt i tilhørende gennemførelsesforordning 143/2011.

Slagtede hobbydyr som f.eks. kyllinger betragtes som opdrættede dyr, idet de kan slagtes

med henblik på at blive fødevarer. Slagteaffaldet skal bortskaffes efter reglerne om animalske

biprodukter. Det vil oftest være bortskaffelse til et godkendt forarbejdningsanlæg.

Nedgravning af slagteaffald fra opdrættede dyr er ikke en lovlig bortskaffelsesmetode

ifølge reglerne om animalske biprodukter.

Med hensyn til døde kæledyr gælder andre regler. Det er muligt at nedgrave det døde

kæledyr i en privat have i sjældne eller enkeltstående tilfælde. Det skyldes, at der ikke

er samme risiko for spredning af smitsomme husdyrsygdomme som ved nedgravning af

produktionsdyr. Nedgravning af kæledyr bør ske i en dybde, der sikrer mod, at kødædende

dyr kan opgrave det døde kæledyr. Er der imidlertid tale om større kæledyr som hund

og kat, der ønskes begravet i nærheden af en drikkevandsindvinding, skal kommunen

søges om tilladelse. Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen har i samarbejde udarbejdet

retningslinjer for håndtering af døde kæledyr. Retningslinjerne findes på begge styrelsernes

hjemmesider.”

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:

”Ja,

svaret på MOF alm. del spg. 609 er fortsat gældende, og ja, der er lovhjemmel til at grave

døde mink ned.

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: MFU spm. om der er lovhjemmel til at grave døde mink ned i massegrave og i givet fald oplyse, hvem har givet tilladelsen til dette, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Reglerne om bortskaffelse af døde dyr fremgår af EU-forordningen om animalske biprodukter

gennemførelsesforordningen

. I artikel 19, stk. 1, litra e) i forordningen om animalske biprodukter

er der en undtagelsesbestemmelse, der giver mulighed for, at myndighederne kan tillade

nedgravning på stedet i tilfælde af en omfattende epizooti, som fører til overskridelse af

kapaciteten i de godkendte anlæg, der under normale omstændigheder varetager denne opgave.

Der er uddybende bestemmelser vedrørende nedgravning i artikel 15 og bilag VI, Kapitel III,

Afsnit 1 i gennemførelsesforordningen. Disse bestemmelser omfatter bl.a., hvor nedgravning må

foretages.

Myndighederne har, jf. artikel 19, stk. 1, litra e) i forordningen om animalske biprodukter, tilladt

nedgravning. Dette er sket ved, at både Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen har udstedt en

bekendtgørelse, der tillader nedgravning.

Fødevarestyrelsen har tilladt nedgravning ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1567 af 5.

november 2020 om tilladelse til nedgravning af pelsdyr. Bekendtgørelsen er udstedt med

hjemmel i § 30, stk. 1, § 44, stk. 1, og § 67 i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 15.

januar 2020.

Miljøstyrelsen har tilladt nedgravning ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1569 af 6. november

2020 om nedgravning af pelsdyr efter miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelsen er udstedt med

hjemmel i § 19, stk. 5, og § 67 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25.

november 2019.

Den overordnede proces omkring nedgravningen af mink blev drevet i regi af den Nationale

Operative Stab (NOST), som styrede og koordinerede den myndighedsfælles indsats. Ud over

Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen deltog blandt andet Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen

og Miljøstyrelsen i NOST-planlægningen af bortskaffelsen af mink.

Under normale omstændigheder ville bortskaffelsen have fulgt den veterinære beredskabsplan,

hvor 1. prioritet er bortskaffelse via DAKA, og 2. prioritet er bortskaffelse i forbrændingsanlæg.

Nedgravning er 3. prioritet.

Nedgravningen blev besluttet, fordi der ikke var tilstrækkelig kapacitet på DAKA og almindelige

forbrændingsanlæg til, inden for kort tid, at håndtere de mange tons mink fra smittede

besætninger og fra zonebesætninger. Operationsstaben under NOST undersøgte forudgående

muligheden for at bortskaffe de døde mink via DAKA og affaldsforbrændingsanlæg, men kunne

konkludere, at der ikke var kapacitet til at aftage den store mængde døde mink. Andre muligheder

for bortskaffelse blev også undersøgt af NOST, herunder bl.a. opskalering af kapaciteten hos

DAKA og mellemlagring inden forbrænding eller forarbejdning (fx fryseskibe, i åbne containere, i

gylletanke mv.). På baggrund af undersøgelserne blev det konkluderet, at det var nødvendigt at

tage muligheden for bortskaffelse via nedgravning i anvendelse for på så kort tid at kunne

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om

sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og

om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter)

Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske

biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv

97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen, som

omhandlet i samme direktiv

bortskaffe så store mængder døde mink på en sundhedsfaglig, veterinærfaglig og miljømæssig

forsvarlig måde.

Da det var konkluderet, at muligheden for bortskaffelse via nedgravning nødvendigvis måtte tages

i anvendelse, iværksatte myndighederne i regi af NOST screening af en række potentielle arealer

til nedgravning af mink.

Vedrørende samarbejdet med kommunerne har Miljøstyrelsen oplyst Fødevarestyrelsen, at det

ikke var nødvendig at involvere kommunerne, fordi der ville blive udpeget statslige arealer til

nedgravningen af dyrene. Hertil kom, at udgangspunktet, hvorefter kommunerne skal tillade

nedgravning, blev fraveget af Miljøstyrelsen, først ved udstedelse af en dispensation efter

bemyndigelse fra Miljøministeren og senere ved udstedelse af Bekendtgørelse nr. 1569 af

06/11/2020 om nedgravning af pelsdyr. Da Miljøstyrelsen vurderede at kommunerne ikke skulle

involveres, og reglen om tilladelse blev fraveget i Miljøstyrelsens bekendtgørelse, har

Fødevarestyrelsen ikke taget kontakt til de berørte kommuner.”

Rasmus Prehn

Nikolaj Veje