Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 379 (MOF alm. del) stillet 24. november 2020 efter
ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 379
”Hvor
stort er efter ministerens opfattelse potentialet for gylleforsuring for svin og kvæg (hhv. i stald
og mark) i bedste fald? Opgørelsen bedes kvantificeret og begrundet.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for mit ministerium, som oplyser følgende:
”Spørgsmålet
er forstået som det maksimale potentiale, der vil være i dag for at forsure resten af den
gyllemængde, der ikke allerede er forsuret (enten i stald eller mark) eller som af forskellige grunde,
ikke vurderes relevant at inkludere. Der er i besvarelsen ikke taget højde for, hvorvidt eller hvordan det
i givet fald ville kunne implementeres, indfasningshorisont, omkostninger mv.
Der er i dag praksis for, at staldforsuringsanlæg etableres i forbindelse med byggeri af nye staldanlæg,
mens det ikke etableres i allerede eksisterende staldanlæg. I denne besvarelse forudsættes på den
baggrund, at der ikke på meget kort sigt er et potentiale for yderligere udbredelse af staldforsuring,
end de anlæg, der allerede er etableret. Muligheden for at etablere staldforsuring i visse eksisterende
staldtyper er dog i øjeblikket under udredning på Aarhus Universitet.
Til opgørelse af potentialet for gylleforsuring for svin og kvæg i stald og mark anvendes
beregningsgrundlaget fra
”Ekspertudvalget
vedr. ammoniakreducerende tiltag” (NEC-udvalget), der
afrapporterede i oktober 2020.
I baggrundsbilag til NEC-udvalgets rapport
1
, har DCE redegjort for, at den samlede andel af forsuret
husdyrgødning udgør ca. 5,5 % af de i alt 37,9 mio. ton gylle fra svin og kvæg fra 2018. Bag dette tal i
opgørelsen ligger antagelsen, at gylleforsuring i tank og ved udbringning forekommer for 8 % af
kvæggyllen og 1 % af svinegyllen. Derudover at 1,5 % af kvæggyllen og 1 % af svinegyllen er forsuret i
stalden. Det anslås yderligere, at 77 % af kvæggyllen nedfældes, hvilket betyder, at 13,5 % af
kvæggyllen hverken forsures eller nedfældes. For svinegylle antages, at 37 % af gyllen bliver nedfældet,
hvilket betyder at 61 % af svinegyllen hverken nedfældes eller forsures. Nedfældning sker i dag som
alternativ til forsuring af gyllen på marken.
Således kan den del af gyllen fra kvæg og svin, som hverken er forsuret i forvejen i enten stald eller
mark eller bliver nedfældet, opgøres til ca. 13 mio. tons. En del af denne gødning må antages at blive
bioforgasset. Efterfølgende forsuring af den bioforgassede husdyrgødning kan som teknik vise sig for
dyr i forhold til alternativer, grundet højt syrebehov. Ligeledes er forsuring med svovlsyre ikke aktuelt
1
’Konsekvensberegninger
for øget forsuring ved udbringning af husdyrgødning’
(Mikkelsen, 2020).
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk