Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2310912_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 368 (MOF alm. del) stillet
23. november 2020 efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 368
”I
lyset af afviklingen af den danske minkproduktion bedes ministeren oplyse, hvor mange
årsværk afsat til kontrol mv, som dette medfører, at der bortfalder i ministerier, styrelser
og kommuner?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Fødevarestyrelsen har hidtil,
i forhold til mink, ført kontrol mv. i relation til dyrevelfærd, kontrol af
minkhegn, kontrol af brug af veterinære lægemidler, kontrol i pelserier, kontrol ved eksport af levende
dyr og kontrol af foder. Kontrollen er langt overvejende finansieret af gebyrer og afgifter. Nedgangen i
antallet af årsværk vil følge nedgangen i kontrolomfang. Herudover har der været anvendt ressourcer i
hovedkontoret i Glostrup til ministerbetjening, regelarbejde mv.
Der foreligger ikke en nøjagtig opgørelse af ressourceforbrug vedrørende kontrol mv. i relation til
mink, ligesom ressourceforbruget varierer fra år til år. Fødevarestyrelsen estimerer, at der i
Fødevarestyrelsen, de senere år, har været anvendt i størrelsesordenen 2-4 årsværk årligt til kontrol
mv. vedrørende mink.”
I forhold til ressourceforbrug i andre ministerier, andre ministeriers styrelser og kommuner har
Fødevareministeriet ikke en opgørelse heraf.
Rasmus Prehn
/
Johan Kjølhede Overgaard
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk