Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 359 (MOF alm. del) stillet den 19. november 2020 efter
ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 359
”Ministeren
bedes oplyse, om sandfodring er den mest effektive metode til erosionsbeskyttelse,
herunder bedes oplyst om sandfodring er en langtidsholdbar løsning, eller om den risikerer at blive
trukket tilbage i havet under stormvejr”.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Kystdirektoratet, som oplyser følgende:
”I
Kystanalysen, der blev offentliggjort i 2016, undersøges omkostningseffektiviteten af forskellige
kystbeskyttelsesmetoder. Analysen konkluderer, at sandfodring er den mest omkostningseffektive
metode, når målsætningen er at standse kysttilbagerykningen. Samme målsætning kan også opnås,
hvis kystbeskyttelsesmetoder som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere suppleres med
sandfodring, men her bliver den samlede udgift større.
Erosion af kysten opstår, når bølger og strøm transporterer mere sediment, som sten, grus, sand og ler
væk langs kysten, end bølger og strøm tilfører kysten. Resultatet er, at kysten rykker tilbage.
Med sandfodring tilføres aktivt en mængde sand svarende til tabet af sediment på en kyststrækning,
hvor målet er at stoppe kysttilbagerykning. Effekten af sandfodring som kystbeskyttelsesmetode er
dermed, at kysttilbagerykningen kan stoppes eller reduceres afhængigt af mængden af sand, der
tilføres.
Sandfodring, som typisk udføres enten kystnært dvs. på lavt vand eller på stranden, er den eneste
kystbeskyttelsesmetode, der kan tilføre kysten det sediment, som mangler, for at standse
tilbagerykningen, uden der samtidigt vil være forøget erosion på nabostrækningen. Andre
kystbeskyttelsesmetoder som høfder og bølgebryder omfordeler sediment, dvs., at de bremser
kysttilbagerykningen, hvor de er anlagt, men erosionen forstærkes på nabostrækninger som følge af
beskyttelsen. Derfor løser stenkonstruktioner på en strækning ikke det grundliggende
erosionsproblem, men flytter det i stedet til nabostrækningen.
Sandfordring er en effektiv kystbeskyttelsesmetode mod både kronisk erosion, som opstår som følge af
sedimentunderskud på en strækning, og akut erosion, som opstår som følge af storm. For at opnå
effekt skal der fodres med tilstrækkelige mængder sand ved en indledende fodring, der kan fungere
som buffer mod akut erosion, og ved vedligeholdelsesfodringer, der modvirker den kroniske erosion.
Fodringssandet virker således ved at blive eroderet af bølger og strøm. Sandfodring skal derfor
gentages med passende mellemrum for at beskytte kysten mod erosion på længere sigt. Det gælder
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
• 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk