Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2308724_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-23340
Den 17. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 354 (MOF alm. del) stillet 19. november efter ønske fra
Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 354
”Hvad
er ministerens holdning til, at forskere anbefaler, at grænseværdien for flour nedsættes, efter ny
forskning har påvist, at den eksisterende grænseværdi i drikkevand kan skade fostres hjerner? Der
henvises til artiklen ”For meget fluor skader intelligensen”
fra SDU
(www.sdu.dk/da/om_sdu/fakulteterne/sundhedsvidenskab/nyt_sund/for_meget_
fluor_skader_intelligensen).”
Svar
Kvalitetskrav for kemikalier i drikkevand er baserede på toksikologiske vurderinger af specifikke
stoffer, så vi som danskere kan føle os trygge ved at drikke vandet fra hanen.
I artiklen fra Syddansk Universitet henvises til Professor Philippe Grandjean, som mener, at
grænseværdien for fluorid er for høj. Nye studier har ifølge artiklen påvist, at fluorid har konsekvenser
for intelligensen, og at indholdet af fluorid skal holdes under 0,2 milligram per liter for ikke at skade
fostrets hjerne. Det nuværende kvalitetskrav for fluorid er 1,5 milligram per liter, jf.
Drikkevandsbekendtgørelsen. Derudover konkluderes det i artiklen, at vi ikke udsættes for
alarmerende store mængder fluorid i postevandet i Danmark.
Miljøstyrelsen har anmodet DTU Fødevareinstituttet om at vurdere de studier, som lægger til grund
for bekymringen i artiklen. Det forventes, at DTU kan levere en færdig vurdering til Miljøstyrelsen
ultimo februar 2021.
Hvis vurderingen fra DTU Fødevareinstituttet konkluderer, at stoffet er mere skadeligt end hidtil
antaget, vil Miljøstyrelsen vurdere nærmere, om der er behov for at sænke kravværdien for fluorid i
drikkevand. I tilfælde af en eventuel revision af kravværdien skal der tages højde for, at fluorid findes
naturligt i det danske grundvand.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk