Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 336 (MOF alm. del) stillet
19. november 2020 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 336
”Vil
ministeren oplyse, hvordan det kan gå til, at Fødevarestyrelsen har hyret en virksomhed
uden overenskomst til at foretage aflivninger af mink i forbindelse med udbrud af
corona på danske minkfarme? Og vil ministeren oplyse, hvad ministeren agter at gøre for
at undgå lignende situationer i fremtiden?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Det
følger af cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter fra Beskæftigelsesministeriet og
den dertil hørende vejledning, at Fødevarestyrelsen ikke må stille krav om overenskomst, men at de
skal stille krav om rimelige løn- og arbejdsvilkår.
Fødevarestyrelsen har sikret sig, at vikarbureauets medarbejdere fik en løn svarende til det styrelsens
egne teknikere tjener, og at de har fulgt de samme sikkerhedsforskrifter som styrelsens egne
medarbejdere. Fødevarestyrelsen har stået for deres indkvartering og kan stå inde for, at denne har
været på et passende niveau.
Fødevarestyrelsen kan i øvrigt oplyse, at vikarbureauet valgte at indgå overenskomst med 3F medio
oktober 2020.”
Rasmus Prehn
/
Johan Kjølhede Overgaard
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk