Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. november 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 335
(MOF alm. del) stillet 18. november efter ønske fra Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål nr. 335
”Vil
ministeren i forbindelse med bortskaffelse af mink oplyse, hvilke alternativer
til massegrave der har været undersøgt?”
Svar
Jeg har indhentet bidrag til besvarelsen hos Fødevarestyrelsen, som har oplyst
følgende:
”Sideløbende med nedgravningen af aflivede mink har Den Nationale Operative
Stab (NOST) undersøgt en række andre mulige midlertidige løsninger til
bortskaffelse. Blandt andet har NOST undersøgt, hvorvidt det er muligt at
opbevare mink på et skib eller en pram, ligesom at man har undersøgt muligheden
for i en periode at opbevare mink på et fast underlag, der kunne sikre, at der ikke
forekom nedsivning. Dog har NOST valgt i første omgang ikke at gå videre med
disse muligheder, blandt andet som følge af udfordringer med den hurtige
forrådnelsesproces af de aflivede mink.
En stor del af såvel de smittede som ikke-smittede mink er blevet kørt til DAKAs
faciliteter, hvor de aflivede mink er blevet tryksteriliseret, og efterfølgende er
materialet blevet anvendt til produktionen af eksempelvis biodiesel. Endvidere er
nogle af de aflivede mink blevet forbrændt på en række forbrændingsanlæg.”
Rasmus Prehn
/
Nikolaj Veje
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mfvm.dk