Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-23194
Den 16. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 331 (MOF alm. del) stillet 18. november 2020 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 331
”
Vil ministeren oplyse, om der er noget i de nationale skilteregler, der forhindrer opsætning af et skilt
til
”Blicheregnens
Museum” i Thorning ved rundkørslen på Rute 52 i Kjellerup ved Vattrupvej som
yderst relevant supplement til den allerede opsatte skiltning til museet ved Rute 13 i Thorning?”
Svar
Generelt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 328.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at Blicheregnens museum ligger i
Thorning, som er en by med ca. 1.050 indbyggere og her vil det være muligt at opsætte et mindre skilt
højst 30 meter fra byen, jf. § 21, stk. 2, nr. 4. Det vil derimod ikke være muligt at sætte et skilt op
længere væk fra byen efter naturbeskyttelseslovens regler. Skiltning om servicevejvisning og
turistoplysningstavler, der opsættes af myndighederne, er omfattet af vej- og færdselslovgivningen og
ikke omfattet af forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1. Hvorvidt der kan opsættes et
servicevejvisningsskilt efter vej- og færdselslovgivningen det pågældende sted, vil være
vejmyndighedens afgørelse.
Vejdirektoratet er ressortmyndighed på skiltning om servicevejvisning og turistoplysningstavler, der
opsættes af myndighederne i henhold til vej- og færdselslovgivningen. Jeg har derfor tillige forelagt
Transportministeren, som oplyser:
”Spørgsmålet
til reglerne for skiltningen er forelagt for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”I de tilfælde
hvor et vejvisningsmål allerede har lovlig og eksisterende kommerciel servicevejvisning
fra ét vejkryds på en offentlig vej, giver de gældende regler ikke mulighed for supplerende og yderligere
vejvisning fra et andet vejkryds på en offentlig vej.
Konkret betyder det, at der ikke efter gældende regler kan opsættes yderligere vejvisning til
Blicheregnens Museum som adspurgt, da de i forvejen har eksisterende vejvisning fra statsvejen
Aalborgvej, rute 13, ved Thorning, i krydset Aalborgvej / Smedebakken.
Til forståelse af de generelle regler for kommerciel servicevejvisning kan jeg henvise til besvarelse af
spørgsmålene 328-
og 330.””
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk