Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-23194
Den 16. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 329 (MOF alm. del) stillet 18. november 2020 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 329
”Er
ministeren enig i, at der for en lokal aktivitet ofte er behov for skiltning fra det primære vejnet fra
flere retninger for at optimere antallet af besøgende, og at tilladelse til kun et eller to skilte ofte ikke
dækker et relevant vejvisningsbehov?”
Svar
Generelt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 328.
Der er i en række tilfælde et behov for opsætning af skilte i det åbne land. Derfor er der en række
undtagelser til forbuddet mod opsætning af reklamer og propagandaskilte jf. naturbeskyttelseslovens §
21, stk. 2, nr. 1-11. De seneste undtagelser blev vedtaget i 2018, hvor der blev åbnet for en bedre
mulighed for at opsætte skilte der reklamerer for turistmål, lokale erhverv m.v. og kortvarige
arrangementer i det åbne land. Formålet med ændringen var netop at forbedre mulighederne for at
tiltrække besøgende eller kunder og dermed understøtte mulighederne for vækst og udvikling i
landdistrikterne. Med lovændringen i 2018 blev det mulighed for lejlighedsskiltning til lokale
arrangementer, herunder loppemarkeder, lokale sportsarrangementer og byfester, der afholdes i en by
eller i det åbne land, når skiltningen placeres ved indfaldsvejene til en by højst 30 meter fra grænsen
for den bymæssige bebyggelse og inden for en radius af 5 km fra adressen, hvor arrangementet
afholdes (§ 21, stk. 2, nr. 9).
Der er også mulighed for at skilte til små, enkeltstående arrangementer i det åbne land, herunder
”åben gård” arrangementer, når
skiltningen opsættes på den pågældende ejendom eller ved indkørsel
til ejendommen fra nærmeste offentlige vej eller private fælles vej (§ 21, stk.2, nr. 10). Ligeledes er der
mulighed for skiltning til større arrangementer, herunder dyreskuer, omrejsende cirkus, koncerter
eller musikfestivaller, der afholdes i det åbne land, når skiltningen placeres på det sted, hvor
arrangementet finder sted, eller ved indkørsel til ejendommen fra nærmeste offentlige vej eller private
fællesvej eller skiltningen placeres ved indfaldsvejen eller indfaldsvejene til en by højst 30 meter fra
grænsen for den bymæssige bebyggelse og inden for en radius af 30 km fra adressen, hvor
arrangementet afholdes (§ 21, stk. 2 nr. 11).
Der er således mulighed for at gøre opmærksom på lokale aktiviteter.
Vejdirektoratet er ressortmyndighed på skiltning om servicevejvisning og turistoplysningstavler, der
opsættes af myndighederne i henhold til vej- og færdselslovgivningen. Jeg har derfor tillige forelagt
spørgsmålet for Transportministeren, som oplyser at:
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk