Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2307455_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-23194
Den 16. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 328 (MOF alm. del) stillet 18. november 2020 efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 328
”Er
ministeren enig i, at de nugældende meget restriktive regler for skiltning i det åbne land lægger
hindringer i vejen for øget deltagelse i lokale aktiviteter landet over, herunder med hensyn til lokale
særværdigheder, gårdbutikker, handlende m.v. - og dermed bidrager til en generel skævvridning af
Danmark til skade for de tyndt befolkede egne?”
Svar
Naturbeskyttelseslovens § 21 indeholder et forbud mod opsætning af ”plakater, afbildninger,
fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame-
og propagandaøjemed”. Forbuddet
gælder alene i det åbne land og ikke i bymæssig bebyggelse. Skiltning om servicevejvisning og
turistoplysningstavler, der opsættes af myndighederne er ikke omfattet af reglerne i
naturbeskyttelsesloven, men derimod af vej- og færdselslovgivningen, da formålet med den type
skiltning er begrundet i trafikale forhold.
Formålet med forbuddet mod at opsætte reklameskilte i det åbne land er at beskytte landskabet og det
åbne land for reklameskilte. Der eksisterer en række undtagelser til forbuddet mod opsætning af
reklamer og propagandaskilte (§ 21, stk. 2, nr. 1-11). De seneste undtagelser blev vedtaget i 2018, hvor
der blev åbnet for bedre mulighed for at opsætte skilte, der reklamerer for turistmål, lokale erhverv
m.v. og kortvarige arrangementer i det åbne land. Formålet med ændringerne var at forbedre
mulighederne for at tiltrække besøgende eller kunder og dermed understøtte mulighederne for vækst
og udvikling i landdistrikterne.
Der er således i dag mulighed for at opsætte mindre skilte, der opsættes højst 30 meter fra byer
herunder landsbyer, med højst 3.000 indbyggere beregnet fra grænsen for den bymæssige bebyggelse,
og som oplyser om lokale virksomheder i byen (§ 21, stk. 2 nr. 4). Der er endvidere mulighed for at
opsætte mindre oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed, når skiltet opsættes på
egen ejendom eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej (§
21, stk. 2, nr. 5). Derudover er der mulighed for mindre skilte om sæsonbetinget salg af frisk frugt og
grøntsager, blomster samt juletræer og pyntegrønt dyrket på den pågældende ejendom, der i sæsonen
opsættes på egen ejendom, ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlig vej eller private
fællesvej eller ved en anden nærliggende sidevej eller markvej (§ 21, stk. 2 nr. 6). Desuden er der
mulighed for lejlighedsskiltning (§ 21, stk. 2, nr. 9
11).
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om ministeren er enig i, at de nugældende meget restriktive regler for skiltning i det åbne land lægger hindringer i vejen for øget deltagelse i lokale aktiviteter landet over, til miljøministeren
Vejdirektoratet er ressortmyndighed på skiltning om servicevejvisning og turistoplysningstavler, der
opsættes af myndighederne i henhold til vej- og færdselslovgivningen. Jeg har derfor tillige forelagt
spørgsmålet for Transportministeren, som oplyser:
”Spørgsmålet
til reglerne for skiltningen er forelagt for Vejdirektoratet, som oplyser følgende:
”Der er med nye regler på skilteområdet taget hensyn til muligheden for at fremme en bedre
kommerciel skiltning til lokale erhverv mv. og turistattraktioner som overnatningssteder, spisesteder,
naturområder, badestrande, golfbaner samt lokale eller nationale seværdigheder. Det handler om små
og store virksomheder m.fl., som ønsker skiltning med kommerciel servicevejvisning. Reglerne har
taget deres afsæt i den tidligere regerings ”Udspil om vækst og udvikling i hele Danmark.”
Med reglerne er der lavet en række forenklinger, som også betyder klare kriterier og ens vilkår. Det
betyder blandt andet, at man som virksomhed kan få vist sit virksomhedsnavn ved kommerciel
servicevejvisning, hvis der ikke i forvejen er opsat fire vejvisningstavler. Såfremt der er opsat fire
vejvisningstavler, vil den femte, sjette og syvende (osv.) vejvisningstavle i stedet for at vise
virksomhedernes fulde virksomhedsnavn som tekst på individuelle tavler, vise mindre symboler for de
generelle virksomhedstyper på en tavle f.eks. for ”Tømrer”, ”Slagter” eller ”Museum”, tilknyttet de
respektive virksomheder som ønsker vejvisning. Geografiske navne prioriteres højest, således at hvis
der allerede er fire vejvisningstavler med geografiske navne på, vil der ikke kunne vejvises til
virksomheder per navn, men som føromtalt med symboler, grundet hensyn til trafiksikkerheden.
Det betyder, at alle virksomheder, butikker og museer m.fl. i princippet har mulighed for at få
skiltning, når de ansøger. Dermed har man i reglerne taget højde for, at der ikke opsættes flere skilte i
samme vejkryds til samme virksomhed, end der er er plads til. Således kan også andre ansøgere få
mulighed for at få opsat en virksomhedsskiltning med en kommerciel serviceskiltning.
Ordningen og reglerne med den kommercielle servicevejvisning er udmøntet og ibrugtaget den 1.
januar 2018.
For den kommercielle servicevejvisning fremgår reglerne i bekendtgørelse om anvendelse af
vejafmærkning og i bekendtgørelse om
vejafmærkning.””
Reglerne har afsæt i den tidligere regerings ”Udspil om vækst og udvikling i hele Danmark.”
Der er
ikke planer om at ændre yderligere på reglerne, som senest er vedtaget i Folketinget i 2018 af partierne
S, DF, V, LA og KF.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2