Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2307691_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J. nr. 2020-23174
Den
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 320 (MOF alm. del) stillet den 18. november 2020 efter
ønske fra Anni Matthiesen (V) og Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 320
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt Kemikalieinspektionen har taget de nye principper
i brug, som er fremkommet i lyset af EU-domstolens dom om Pure Air (C-592/18) og
EU-Kommissionens brev?
Svar
Miljøministeriet har indhentet svar fra Kemikalieinspektionen til besvarelse af dette spørgsmål.
Kemikalieinspektionen oplyser følgende.
”Kemikalieinspektionen
kan hertil bemærke, at det er en meget detaljeret og kompleks vurdering af
det enkelte produkt, der skal foretages, for at afgøre, om et konkret produkt er et biocidholdigt produkt
og dermed omfattet af biocidforordningen. Der skal inddrages et bredt spektrum af oplysninger om
produktet i vurderingen af, om der er tale om et biocidholdigt produkt, og særligt i tilfælde, hvor der
ikke fra producentens side fremsættes påstande om, at produktet er et biocidholdigt produkt, kan der
opstå udfordringer. Det vil sige, at der skal laves en konkret vurdering af hvert enkelt produkt og som
oftest er det en meget omfattende vurdering.
Set fra et håndhævelsessynspunkt, handler udfordringen især om, at en række aktivstoffer har mere
end én anvendelse, f.eks. benzalkoniumchlorid, der både kan være aktivstoffet i et rengøringsprodukt,
og i et biocidprodukt til bekæmpelse af alger. Dette navnlig set i lyset af, at ”bestemt til”
1
i et vejledende
dokument fra Kommissionen
2
defineres således,
”The notion of intention goes beyond the claim made and shall also take account of all the
characteristics of the product (e.g. pictures or photos on the label, information on the manufacturer
or distributor’s website,
intended use or user,
etc.) [inspektionens fremhævning]. Thus, even when
no claim is made, when it is clear from the evidence available, that a product is going to be used to
destroy, deter, render harmless, prevent the action of, or otherwise exert a controlling effect on, any
harmful organism by any means other than mere physical or mechanical action, that product could
still be regarded
as a biocidal product.”
Dette fører til, at såfremt der ikke er fremsat nogle anprisninger på produktet, skal produktet vurderes
ud fra ”intended use or user”. Det betyder, at i tilfælde, hvor produktet ikke er anprist med en
1
Jf. Europa Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på
markedet og anvendelse af biocidholdige produkter art. 3(1).
2
CA-Sept15-Doc.7.6
–
Final Concepts of placing and making available on the market in the context of Regulation
(EU) No 528/2012.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om, hvorvidt Kemikalieinspektionen har taget de nye principper i brug, som er fremkommet i lyset af EU-domstolens dom om Pure Air (C-592/18) og EU-Kommissionens brev, til miljøministeren
2307691_0002.png
biocidvirkning, da skal produktet vurderes ud fra, hvad intentionen/hensigten med et givent produkt
er (”intended use”), eller hvem produktet er rettet mod (”intended user”).
Det kan for nogle produkters vedkommende føre til, at helt almindelige rengøringsprodukter, som den
almindelige forbruger køber i forretningerne vil skulle reguleres som biocidholdige produkter og
undergå en godkendelsesproces efter biocidforordningen, idet hensigten med produktet er en
biocideffekt, f.eks. rengøringsmidler med benzalkoniumchlorid (grundrens) eller natriumhypoklorit.
Som et eksempel i den modsatte retning kan nævnes, at professionelle algebekæmpere gerne må
besidde rengøringsmidler med benzalkoniumchlorid også med høje koncentrationer af aktivstoffet, så
længe de kan argumentere for, at de ikke anvender det til algebekæmpelse eller anden anvendelse,
hvor hensigten er en biocidvirkning.
Der er dermed ikke ulovligt at besidde rengøringsprodukter, som indeholder en høj koncentration af
benzalkoniumchlorid, idet professionelle algebekæmpere i forbindelse med rengøring lovligt kan
anvende fortyndede udgaver af produkter med høje koncentrationer af benzalkoniumchlorid i en
opløsning, hvor aktivstoffet ikke har en biocideffekt. Det kan også være lovligt at besidde produkterne
selv om de har en anden biocideffekt. Det vil stadig være de generelle regler og regler om anvendelse
der skal håndhæves.
Det forhold, at EU-Kommissionen i brevet af 4. februar 2020 nu fremhæver, at koncentrationen af
aktivstoffet i produktet med fordel også kan inddrages i tilsynsmyndighedens vurdering af, hvorvidt
der er tale om et produkt, som reelt er bestemt til at fungere som et biocidholdigt produkt, er endnu et
element, Kemikalieinspektionen kan inddrage i vurderingen af, hvorvidt et produkt er et biocidholdigt
produkt.
Når koncentrationen af aktivstoffet i produktet også inddrages i vurdering af, om der er tale om et
biocidholdigt produkt, kan det føre til, at nogle rengøringsprodukter med f.eks. benzalkoniumchlorid
ikke skal reguleres som biocidholdige produkter, idet biocideffekten ikke er tilstede, hvis
koncentrationen af aktivstoffet er under en nærmere defineret grænse. Det fordrer dog, at produktet
ikke på anden måde bærer præg af at være et biocidholdigt produkt, f.eks. ved anprisninger eller
lignende.
Fastlæggelsen af en koncentrationsgrænse kan dog føre til, at det er muligt at håndhæve over for
anvendelse af rengøringsmidler med benzalkoniumchlorid, uanset professionelle algebekæmpere kan
argumentere for, at de anvender det til rengøring frem for algebekæmpelse. De ufortyndede produkter
indeholder som oftest 50 % benzalkoniumchlorid og denne koncentration med sikkerhed har en
biocideffekt.
Som ovenfor anført er det ikke ulovligt for professionelle algebekæmpere at besidde ufortyndede
produkter med 50 % benzalkoniumchlorid, idet de i forbindelse med anvendelse af produkterne som
rengøringsmidler kan fortynde produkterne ned til en mindre koncentration af aktivstoffet, som ikke
har en biocideffekt.
Udfordringen for Kemikalieinspektionen i disse sager er derfor at påvise, at de professionelle
algebekæmpere faktisk også anvender rengøringsmidler med benzalkoniumchlorid i for høje
koncentrationer i forbindelse med bekæmpelse af alger, og ikke de godkendte algeprodukter, som de
som oftest også besidder. Det vil sige, at Kemikalieinspektionen skal føre tilsyn med de professionelle
algebekæmpere, mens de udfører behandlingen, der typisk varer under en time, og foregår på privat
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om, hvorvidt Kemikalieinspektionen har taget de nye principper i brug, som er fremkommet i lyset af EU-domstolens dom om Pure Air (C-592/18) og EU-Kommissionens brev, til miljøministeren
grund. Den typiske indberetning på området sker efter algebehandlingen er foretaget, og der i den
forbindelse konstateres skader på faunaen, f.eks. fiskedød, og så er bevisbyrden svær at løfte.
Kemikalieinspektionen og Pesticid og biocidenheden i Miljøstyrelsen har siden april arbejdet på at
fastlægge en brugbar håndhævelsesmetode, der tilgodeser alle de ovenstående elementer og samtidig
varetager hensynet til dels de national regler om kemiske stoffer, blandinger og produkter, men også
retssikkerhedsloven, proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætning. Kemikalieinspektionen har
dog pga. rigtig mange
”covid –
19” relaterede sager måtte nedprioriterer dette arbejde.
Det skal bemærkes, at Kemikalieinspektionen også før EU-domstolens dom om Pure Air (C-592/18) og
EU-Kommissionens brev har inddraget en lang række andre elementer end oplysningerne på
produktets etikette i vurderingen af, hvorvidt der er tale om et biocidholdigt produkt.
Kemikalieinspektionen har bl.a. inddraget produktets brugsanvisning og oplysninger fra producentens
websted, billeder på hjemmesiden mv. Ydermere har Kemikalieinspektionen i sager, hvor det har
været relevant, inddraget elementer fra den i EU-Kommissionens brev nævnte dom (C-420/10
–
Söll-
dommen), hvor det konkluderes, at produkter, der har en indirekte biologisk eller kemiske virkning på
eller imod skadegørere, er tilstrækkelig til, at den udgør en integrerende del af en årsagskæde, hvis
formål er at bekæmpe skadegørens på anden vis.
Opsummeret, så ændrer ”Clean Air” dommen, brevet fra EU-Kommissionen
og instruksen fra
Departementet ikke udfordringerne for inspektionen ifm. håndhævelse, der vil stadig være tale om en
konkret vurdering fra sag til sag.”
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
3