Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2302736_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 306 (MOF alm. del) stillet
den 16. november 2020 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 306
”Ministeren
bedes redegøre for al kontakt mellem Miljø- og Fødevareministeriet og
Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed og Fødevarestyrelsen forud
for strategiskiftet den 7. juli 2020 vedrørende beslutningen om at gå væk fra at aflive coronasmittede
mink
herunder redegøre for hvilket opdrag myndighederne har udarbejdet deres faglige vurderinger
og anbefalinger vedrørende beslutningen på baggrund af. Der
henvises til artiklen ”Fire centrale
myndigheder anbefalede at stoppe med at aflive corona-syge
mink”, dr.dk, den 16. november 2020.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Danmark
konstaterede sine første udbrud af COVID-19 hos mink i juni 2020. De tre besætninger blev
således konstateret smittede hhv. den 15. juni 2020, den 19. juni 2020 og den 30. juni 2020.
På daværende tidspunkt vurderede Statens Serum Institut, at COVID-19 kunne smitte mellem
mennesker, fra mennesker til mink og mellem mink, men udtrykte samtidig, at der fortsat var en vis
usikkerhed om, hvorvidt COVID-19 kunne smitte fra mink til mennesker. Uagtet dette var den
fremherskende opfattelse, at pandemien med COVID-19 først og fremmest var drevet af smitte mellem
mennesker.
Med hjemmel i lov om hold af dyr besluttede regeringen den 17. juni 2020 ud fra et
forsigtighedsprincip, at alle mink i den første smittede minkfarm skulle aflives. Tilsvarende
beslutninger for anden og tredje smittede besætning blev truffet hhv. den 27. juni 2020 og den 30. juni
2020. Aflivningerne blev for de tre minkfarme afsluttet hhv. den 18. juni 2020, den 30. juni 2020 og
den 3. juli 2020.
Fødevarestyrelsen valgte på baggrund af de konstaterede udbrud af COVID-19 i mink som ny
bekendtgørelse at udstede
bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr
den 20. juni 2020. Samtidig blev
infektion med SARS-CoV-2 (COVID-19) hos mink og ilder føjet til listerne i
bekendtgørelse om lister
over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene.
Hermed blev
håndteringen af smittede og mistænkte minkbesætninger rammesat tydeligere, lige som screening for
COVID-19 i minkfarme blev muliggjort, så der kunne tilvejebringes viden om udbredelsen af COVID-
19 i mink i Danmark.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om kontakt mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed og Fødevarestyrelsen forud for strategiskiftet den 7. juli 2020 vedrørende beslutningen om at gå væk fra at aflive coronasmittede mink, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Fødevarestyrelsen havde i løbet af foråret 2020 kontakt til sundhedsmyndighederne vedr. COVID-19.
Den 22. juni 2020 blev det på et møde i Sundheds- og Ældreministeriet mellem Miljø- og
Fødevareministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet, og med deltagelse af styrelser herunder, aftalt,
at Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed og Fødevarestyrelsen
skulle mødes og udarbejde et fælles dokument, der beskrev den tilgængelige viden om minkproduktion
og COVID-19 i mink, og som kunne fungere som beslutningsgrundlag ved beslutning om en
fremadrettet strategi for håndtering af COVID-19 i mink.
På den baggrund blev rapporten
COVID-19 i mink i Danmark
Beslutningsgrundlag
udarbejdet.
Rapporten er skrevet i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum
Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed. Fødevarestyrelsen havde, som led i dette samarbejde, ved
flere lejligheder kontakt med sundhedsmyndighederne i perioden fra den 22. juni 2020 og frem til den
2. juli 2020, hvor rapporten med beslutningsgrundlaget blev oversendt.
Med udgangspunkt i bl.a. ovennævnte rapport besluttede regeringen en fremadrettet strategi for
håndtering af COVID-19 hos mink. Dette blev af Miljø- og Fødevareministeriet meddelt ved
pressemeddelelse af 7. juli 2020. Strategien omfatter bl.a. håndteringen af COVID-19-smittede
minkfarme, overvågning af alle danske minkfarme for COVID-19 og krav til brug af værnemidler på
alle minkfarme.”
Rasmus Prehn
/
Hanne Larsen
2