Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2292513_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 29. november 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 297 (MOF alm. del)
stillet 14. november 2020 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen
(V).
Spørgsmål nr. 297
”Kan
ministeren afvise, at der i forbindelse med det voldsomme hastværk i forbindelse med
minkenes aflivning ikke er levnet tid til at overveje og sikre en miljømæssig forsvarlig
bortskaffelse af de døde mink, herunder i forbindelse med de etablerede massegrave og deres
potentielle påvirkning på drikkevand, grundvand og vandløb? Og mener ministeren, at regeringen
har efterlevet et forsigtighedsprincip ved den besluttede placering af mink-massegrave?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser som følger:
”Miljøstyrelsen
har forud for nedgravning bistået med at screene og risikovurdere påtænkte
graveområder. Miljøstyrelsen har i den forbindelse screenet mulige områder udpeget af
Naturstyrelsen, for hvorvidt der er natur- og miljøhensyn, der gør, at Miljøstyrelsen ikke
anbefaler nedgravning af mink. Miljøstyrelsen har bl.a. screenet i forhold til drikkevandinteresser
og eksisterende vandindvindinger, beskyttelseslinjer til åer og søer, naturhensyn herunder
afstand til fuglebeskyttelsesområder, fredede områder m.m. En række områder er herefter
vurderet ikke egnede og vil ikke blive anvendt. For de to områder, der er valgt til etablering af
minkgrave, har Miljøstyrelsen foretaget yderligere risikovurdering. Miljøstyrelsen har således søgt
at sikre en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse i denne ekstraordinære situation. Miljøstyrelsen
har eksempelvis sikret sig, at arealerne ikke befinder sig i umiddelbar nærhed af
drikkevandsboringer og Miljøstyrelsen vurderer, at de pågældende graveområder ikke udgør en
risiko for drikkevandet.
Der kan være tale om nedsivning af kvælstof, men Miljøstyrelsen vurderer, at der vil være tale om
ikke-væsentlige potentielle påvirkninger af overfladevand fra de valgte områder. En eventuel
påvirkning af overfladevand vil ifølge Miljøstyrelsen være midlertidig.
Der har ikke været krav om gennemførelse af miljøvurdering eller screening efter
miljøvurderingsloven i forbindelse med de to nedgravninger. Fødevarestyrelsen har som bygherre
for de to nedgravninger alligevel besluttet at igangsætte en miljøvurdering af de to nedgravninger.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om regeringen har efterlevet et forsigtighedsprincip ved den besluttede placering af mink-massegrave, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Miljøstyrelsen har foretaget faglige vurderinger, som ligger til grund for placeringerne.
Miljøstyrelsen overvåger nu områderne med henblik på at kunne vurdere behovet for
afværgeforanstaltninger, hvis det er nødvendigt.
./.
I øvrigt henvises til MOF alm. del spm. 245 fsva. de konkrete forhold ved Boutrup Sø.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2