Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2310490_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-14-81-07649
Den 18. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 292 (MOF alm. del) stillet
14. november 2020 efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål 292
”Hvilke
alternativer til etablering af mink-massegrave på militære arealer har regeringen overvejet?
Har det f.eks. været overvejet at anvende de døde kroppe i produktionen af biogas
eventuel efter
nedfrysning i store frysehuse efterfulgt af successiv anvendelse i biogasanlæg?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Aflivede
mink kan bortskaffes på flere måder. Under normale omstændigheder sendes de aflivede
mink til et godkendt forarbejdningsanlæg, hvor de forarbejdes ved tryksterilisering. I denne
situation, hvor mange mink blev aflivet på meget kort tid, har det været nødvendigt at supplere med
andre bortskaffelsesmetoder, og de aflivede mink bliver både bortskaffet ved forbrænding på
forbrændingsanlæg og nedgravet.
Der har været overvejet flere alternative bortskaffelsesmetoder. Forbrænding på forbrændingsanlæg
og nedgravning er de metoder, som er vurderet til samlet set at være de bedste. De aflivede mink må
ikke anvendes direkte i biogasanlæg, men vil først skulle forarbejdes ved tryksterilisering på et
godkendt kategori 2 forarbejdningsanlæg, inden de må anvendes i biogasanlæg. Det ville derfor ikke
afhjælpe kapacitetsproblemerne, da de aflivede mink skal tryksteriliseres på DAKA, inden de kunne
sendes til biogasanlæg, og DAKA’s kapacitet udnyttedes i forvejen fuldt ud. De øvrige overvejede
muligheder var heller ikke farbare, typisk fordi at de ikke indebar endelig bortskaffelse, eller fordi
løsningen blandt andet på grund af behovet for miljøgodkendelser ikke kunne tilvejebringe den
nødvendige kapacitet tilpas hurtigt.”
Rasmus Prehn
/
Nikolaj Veje
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk