Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 29. november 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 281 (MOF alm. del) stillet
14. november 2020 efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 281
”Med
hensyn til mink-massegraven på det militære øvelsesterræn ved Karup bedes ministeren
redegøre for, hvor den nødvendige sikkerhedsbræmme i indvindingsoplandet i Kølvrå området er
indlagt, således at minkgravene på ingen måde kan berøre indvindingen af drikkevand.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen har oplyst, at
graveområderne er beliggende umiddelbart uden for
indvindingsoplandet til Kølvrå Vandværk. I redegørelsen udarbejdet i 2015, som led i den
afgiftsfinansierede grundvandskortlægning, er det beskrevet, hvordan de optegnede
indvindingsoplande tager udgangspunkt i afgrænsningen af partikelbanerne efter 200 års transporttid
i kombination med celler, hvor mere end 80 % af partiklerne gennemløber ifølge de stokastiske
modelkørsler. Herefter er partikelbanerne og cellerne tillagt en buffer på 100 m. Endelig er
indvindingsoplandene efterfølgende optegnet, så de inkluderer vandværksboringernes 300 m zone.
Begge vandværkets boringer er i 2015 beskrevet ved indvinding af reduceret råvand uden nitrat og lavt
stabilt sulfatindhold. Derudover er det bl.a. oplyst, at der på daværende tidspunkt er analyseret for
pesticider fem gange i boringerne uden fund. Det vil sige, at ved udpegningen af indvindingsoplandet
er der indarbejdet en 100 meters sikkerhedsafstand.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk