Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2292429_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 29. november 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 280 (MOF alm. del) stillet
14. november 2020 efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 280
”Ministeren
bedes oplyse, hvordan der i beslutningsprocessen er taget hensyn til de miljømæssige
udfordringer, herunder med hensyn til udsivning af forurening og næringsstoffer fra massegravene til
nærliggende vandindvindingsområder og vandløb, samt om der i den forbindelse er iagttaget et
udvidet forsigtighedsprincip?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser som følger:
”Nedgravning
af mink sker bl.a. med ophæng i bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr efter
miljøbeskyttelsesloven af 6. november 2020. I henhold til bekendtgørelsen kan nedgravning finde sted
på statslige arealer udpeget af Naturstyrelsen. Nedgravning skal foretages efter de miljømæssige
retningslinjer om nedgravning i veterinær beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme
fra januar 2019. Ligeledes stiller bekendtgørelsen krav om, at bunden af graven skal være over
grundvandsspejlet.
I forbindelse med Naturstyrelsens udpegning af en række mulige arealer til nedgravning af mink på
statslige arealer gennemfører Miljøstyrelsen en screening af de foreslåede arealer for natur- og
drikkevandsinteresser, og Miljøstyrelsen har således afvist områder, hvor nedgravningen ikke kunne
foregå. Nedenstående liste angiver, hvilke forhold der er indgået i screeningen:
Områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD)
Indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Buffer på 300 meter om boringer til enkeltindvindere (1-2 husstande)
Buffer på 300 meter om boringer til ikke almene vandforsyninger (3-9 husstande)
Beskyttede naturtyper
Fuglebeskyttelsesområder, Natura 2000
RAMSAR, Natura 2000
Beskyttede vandløb
Habitatområder, Natura 2000
Bekendtgørelsesfredninger
Beskyttede sten- og jorddiger
Fredede områder (forslag og gældende)
Råstofområder
Åbeskyttelseslinjer
Søbeskyttelseslinjer
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 280: MFU spm. om, hvordan der i beslutningsprocessen om mink-massegravene er taget hensyn til de miljømæssige udfordringer, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Fredsskov
Grundvandsstand
Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke forventes en akut påvirkning af overfladevand, og at det i det hele
taget er usikkert, hvorvidt der vil opstå forurening af overfladevand. Det er dog Miljøstyrelsens
vurdering, at det ikke kan udelukkes, at der vil ske en påvirkning af overfladevand, hvorfor
Miljøstyrelsen vil foranledige, at der igangsættes undersøgelser og overvågning med henblik på
eventuelle afværgeforanstaltninger. En eventuel påvirkning vil være midlertidig, men vil potentielt
kunne strække sig over flere år, indtil det deponerede materiale er nedbrudt.
./.
./.
I øvrigt henvises til MOF alm. del - spm. 245 fsva. de konkrete forhold ved Boutrup Sø.
Med hensyn til vandindvinding henvises til MOF alm. del. - spm. 286.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med bekendtgørelsen om nedgravning af pelsdyr efter
miljøbeskyttelsesloven af 6. november 2020. Styrelsen planlægger som led i sit tilsyn at igangsætte
undersøgelser af miljøpåvirkningen af de nedgravede mink med henblik på at vurdere, om der er
behov for at
iværksætte afværgeforanstaltninger i den sammenhæng.”
Det skal bemærkes, at den veterinære beredskabsplan er et internt arbejdsdokument, der beskriver
den overordnede strategi for sygdomsbekæmpelse, bekæmpelsesmetoder, kriseorganisering og
krisekommunikation. Fødevarestyrelsens beredskabsplan har dog ingen retlig status. Planens
retningslinjer for nedgravning lyder som følger: ”
Drikkevandsboringer og jordforhold er vigtige
forhold, der skal tages stilling til i forbindelse med udpegning af egnet placering af en grav.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2