Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2303165_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 265 (MOF alm. del) stillet
den 13. november 2020 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 265
”Mener
ministeren, at den ændrede formålsparagraf i dyrevelfærdsloven i væsentlig grad har påvirket
de nye forslag til bekendtgørelser, der udstedes i medfør af loven, jf. MOF alm. del - bilag 81?”
Svar
De nye bekendtgørelser, som udstedes i medfør af den nye dyrevelfærdslov, afspejler, at der i første
omgang primært er tale om en strukturændring af regelområdet. Der er således overordnet ikke med
de nye bekendtgørelser tale om væsentlige indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret,
herunder fastsættelse af ny regulering.
Et af formålene med den nye dyrevelfærdslov og de nye forslag til bekendtgørelser er at gennemføre en
forenkling af lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet og samtidig gøre lovgivningen mere
overskuelig og brugervenlig i praksis. Den nye struktur indebærer, at dyreejeren i videst muligt
omfang skal kunne finde alle relevante bestemmelser om den pågældende dyreart i én bekendtgørelse.
Arbejdet med en ny regelstruktur
–
både med hensyn til den nye dyrevelfærdslov, hvormed der bliver
tale om en bredere anvendelse af bemyndigelsesbestemmelser, og med hensyn til bekendtgørelserne,
som udmønter den nye struktur - har været omfattende. Regelstrukturarbejdet blev påbegyndt efter,
at en ekstern ekspertgruppe vedrørende modernisering af lovgivningen på dyrevelfærdsområdet i maj
2017 afgav en udtalelse, hvor ekspertgruppen anbefalede, at alle de dyreartsspecifikke velfærdslove
skulle samles under én dyrevelfærdslov og tilhørende dyreartsspecifikke bekendtgørelser, der skulle
indeholde relevante regler for den pågældende dyreart.
Med dyrevelfærdsloven og de foreslåede bekendtgørelser er de strukturelle rammer fastlagt, og det er
inden for disse rammer fremtidige indholdsmæssige ændringer vil kunne fastsættes.
Den bredere anvendelse af bemyndigelser vil fremadrettet muliggøre, at reglerne hurtigere og mere
fleksibelt kan tilpasses udviklingen på området, når der er behov herfor, f.eks. på baggrund af ny
viden, herunder især i forhold til anerkendte praktiske erfaringer og forskningsresultater.
Dyreværnsorganisationer, erhvervsorganisationer og andre interessenter vil - ligesom i dag - også
fremover få lejlighed til at udtale sig i forbindelse med høring over forslag til ny eller ændret
lovgivning, ligesom interessenter har mulighed for ved f.eks. dialogmøder at melde forslag til
ændringer eller emner, der bør undersøges, ind til Fødevarestyrelsen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
• Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om den ændrede formålsparagraf i dyrevelfærdsloven i væsentlig grad har påvirket de nye forslag til bekendtgørelser, til ministeren for fødevare, fiskeri og ligestilling
Dyrevelfærdsloven indeholder som noget nyt en formålsbestemmelse i § 1, som fastsætter, at lovens
formål er at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr, som levende
og sansende væsener.
Bekendtgørelserne udstedes med hjemmel i den nye dyrevelfærdslov. Det betyder konkret, at lovens
formålsbestemmelse er den overordnende ramme for de emner, som loven og de tilhørende
bekendtgørelser regulerer, og som reglerne derfor skal administreres og fortolkes i overensstemmelse
med.
Det fremgår desuden af formålsbestemmelsen, at loven ikke alene finder anvendelse på
dyrevelfærdsmæssige forhold, men også giver mulighed for at fastsætte regler, som har et dyreetisk
sigte. Opstår der i fremtiden diskussion om dyreetiske problemstillinger, der ønskes reguleret, giver
loven også mulighed for at udstede regler herom, f.eks. forbud mod konkrete dyrearter, særligt
fremavlede egenskaber mv., også selvom problemstillingen ikke i sig selv måtte være af
dyrevelfærdsmæssig art.
Det skal afslutningsvist bemærkes, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, herunder
Fødevarestyrelsen, i 2021 vil igangsætte en proces med at se nærmere på de forslag til væsentlige
ændringer, som er kommet i forbindelse med høringen af bekendtgørelserne, herunder om f.eks.
operative indgreb.
Rasmus Prehn
/
Hanne Larsen
2