Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2302841_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 255 (MOF alm. del) stillet den 12. november 2020 efter
ønske fra Egil Hulgaard (KF).
Spørgsmål nr. 255
"Aftaleparterne bag Naturpakken fra 2016 var enige om at understøtte mulighederne for flere
friluftsaktiviteter og tilgængelighed i naturen. Vil ministeren oplyse, om der er sket ændringer af dette
aftalegrundlag med efterfølgende indgåede aftaler og i så fald hvordan?"
Svar
Af Aftalen om Naturpakken fra 2016 mellem den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
følger, at der blev afsat midler til initiativerne
”Bedre
adgang til naturen” og ”Natur i byen”.
Endvidere blev der afsat midler til lokale projekter for mere
dynamik, bedre fødegrundlag for dyr, natur og bedre naturoplevelser på statens arealer. Miljøstyrelsen
og Naturstyrelsen oplyser, at disse initiativer er gennemført som forudsat.
Regeringen ønsker, at alle danskere skal have adgang til naturen, og at der skal være mulighed for
friluftsaktiviteter for alle i naturen. I juni 2020 indgik regeringen aftale med Radikale Venstre, SF,
Enhedslisten og Alternativet
om ”Sommer i vores natur”, hvor der blev afsat i alt 19,2 mio. kr. til
forbedret formidling om tilbud i naturen og til opgradering af eksisterende friluftsfaciliteter og
etablering af nye på statens arealer.
Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet har endvidere 4. december 2020
indgået aftale om en natur- og biodiversitetspakke. Der er blandt andet afsat midler til at udlægge
mere urørt skov, så vi samlet set kan nå op på knap 75.000 ha urørt skov, samt midler til at etablere
yderligere 13 naturnationalparker, der skal bidrage til at styrke natur og biodiversitet og samtidig give
mere spændende naturoplevelser.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk