Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2299215_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2018-11399
Den 26. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 184 (MOF alm. del) stillet 29. oktober 2020 af formand
René Christensen på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 184
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 29/10-20 fra Dansk Miljøteknologi om anbefalinger
om ammoniakreducerende tiltag, jf. MOF alm. del - bilag 73?”
Svar
Der er tidligere blevet gjort alt for lidt for at reducere ammoniakudledningen. I januar nedsatte vi et
ekspertudvalg, som udkom med deres faglige forslag i oktober.
NEC-udvalget, som nu har afrapporteret og hvis rapport Dansk Miljøteknologi kommenterer på,
bestod af Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Agroindusti, Aarhus
Universitet og SEGES, som alle er centrale aktører på landbrugsområdet.
Jeg har forelagt de konkrete spørgsmål fra Dansk Miljøteknologi for mit ministerium, som oplyser
følgende til de punkter, som Dansk Miljøteknologi rejser:
Vedr. usikkerheder
Rapporten fra NEC-udvalget bygger på de officielle emissionsopgørelser fra Aarhus Universitet, som
indberettes til EU. Emissionsopgørelserne følger internationale standarder og er underlagt revision.
EU-Kommissionens seneste review fra 2020 konkluderer,
at de danske emissionsopgørelser er: ”of
very good quality in terms of completeness and good in terms of accuracy”.
Emissionsopgørelser vil
altid være behæftet med en vis usikkerhed, idet de afhænger af hvor gode data, det er muligt at
fremskaffe. Fx om hvilke staldsystemer, de danske husdyr er opstillet på, eller hvilken tid på året,
landbrugerne bringer gødning ud. Opgørelserne baseres i videst muligt omfang på officielle
indberetninger, fx fra Landbrugsstyrelsen og Danmarks Statistik. Dog kan det også være nødvendigt at
medtage ekspertvurderinger. Der har i de seneste år været stort fokus på at forbedre
emissionsopgørelserne og der arbejdes løbende med at nedbringe usikkerheden på opgørelserne, bl.a.
tilstræbes en høj grad af kontinuitet i opgørelsesmetoden. Det er i sidste ende det mest sandsynlige
estimat (centralestimatet) i emissionsopgørelserne, der er definerende for, om reduktionsmålet er
opfyldt.
Vedr. nedskrivning af indsatsbehovet
Nedskrivningen af indsatsbehovet er sket på baggrund af en større opdatering af den model, som
Aarhus Universitet (AU) anvender til at beregne emissionsfaktorerne for udbragt husdyrgødning.
Opdateringen af modellen har været undervejs siden 2013 og bygger på emissionsmålinger fra de
sidste 20 år og resultater fra næsten 600 forsøg på tværs af Europa. Både datagrundlag og
ændringerne i modellen er videnskabeligt anerkendt og publiceret i forskningsjournaler i hhv. 2018 og
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om, hvordan en ekspertgruppe, der har til opgave at finde forslag til reduktion af ammoniakforureningen, kan undlade at medtage et konkret forslag til (øget) brug af forsuring af gylle i sine anbefalinger, når skyggeprisen for dette tiltag er særdeles gunstig, til miljøministeren
2019. Det, der pt. er under videnskabelig review, er en tilretning af de danske emissionsfaktorer for
udbragt husdyrgødning, på baggrund af den nye, forbedrede model, så de fx afspejler, at emissionen er
forskellig alt efter hvornår på året husdyrgødningen bliver udbragt. Samlet set har opdateringen vist
en markant lavere emission af ammoniak end tidligere antaget fra udbragt husdyrgødning. Aarhus
Universitet vurderer entydigt, at dette datagrundlag er mere retvisende end det tidligere anvendte.
Vedr. effekten af tiltag
Udvalgsarbejdet blev afsluttet i oktober 2020 og tiltagene vil derfor ikke kunne implementeres og få
effekt i 2020. Dog har udvalget netop fokuseret deres arbejde omkring tiltag, som kan få hurtig effekt
frem for tiltag med lang implementeringshorisont. Der er desuden kun medtaget tiltag, som allerede
anvendes i dag og som ikke påvirker klimaet negativt.
Vedr. manglende synergi med den kommende klimaindsats
Afrapporteringen fra udvalget forholder sig til synergieffekter med den kommende klimaindsats. Det
primære formål med de valgte tiltag har dog været at sikre en hurtig reduktion i
ammoniakudledningen, idet de retter sig mod et reduktionsmål for 2020. Udvalget fandt det
væsentligt, at der ikke var tale om en negativ klimaeffekt af hvert enkelt tiltag.
Vedr. gylleforsuring
Udvalget har prioriteret deres arbejde omkring teknologier, som er omkostningseffektive og kan give
en hurtig ammoniakreduktion. Et krav om forsuring af gylle i stalde vil have en lang
implementeringshorisont, da staldforsuring ikke umiddelbart forudsættes etableret i eksisterende
stalde og dermed afhænger af en udskiftning af bygningsmassen. Forsuring af gylle i marken
(”Udvidet
krav om forsuring eller nedfældning”)
er blevet udredt af udvalget som et af de potentielle tiltag, der
kan give en umiddelbar effekt. Udredningen fremgår af udvalgets rapport. I slutningen af august 2020,
da udvalgsarbejdet var i sin afsluttende fase, modtog udvalget den opdatering af emissionsfaktorer og
aktivitetsdata, som er beskrevet ovenfor. Da de opdaterede data for udbringning vil have stor
indflydelse på udformning, effekt og økonomi af et tiltag rettet mod udbringning af husdyrgødning,
valgte udvalget, at lade tiltaget indgå i afrapporteringen med en anbefaling om, at der kan nedsættes
en arbejdsgruppe til at komme med forslag til en afgrænsning af tiltaget, såfremt der bliver behov for
at anvende virkemidlet.
Rapporten ser helt bort fra mulige positive effekter på teknologiudvikling og eksport af
miljøteknologi
Udvalgets opdrag var at afdække mulige tiltag til reduktion af den danske ammoniakudledning på kort
sigt. Fokus har derfor været på eksisterende teknologier med velkendt effekt, der kan virke på kort sigt
og ikke på teknologiudvikling. Udvalget er dog også kommet med forslag, der på længere sigt kan
understøtte udviklingen og dokumentationen af nye teknologier frem mod 2030. Fx etablering af et
nyt forum for miljøteknologier til landbruget.
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
2