Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2274260_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. november 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 25 (MOF alm. del) stillet
den 7. oktober efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Spørgsmål nr. 25
”Vil
ministeren oplyse, hvor stor en procentdel af midlerne fra promille- og produktionsafgiftsfondene
(opdelt på hvert enkelt fond) der uddeles til henholdsvis plantebaserede produkter til menneskeføde,
foderproduktion, kødbaserede produkter, mejeriprodukter og andre produkter?”
Svar
Efter landbrugsstøtteloven kan midler fra promille- og produktionsafgiftsfondene inden for
jordbrugsområdet samt Fonden for økologisk landbrug anvendes til finansiering af aktiviteter inden
for formålene afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse,
sygdomsforebyggelse og
–bekæmpelse,
dyrevelfærd, kontrol og særlige foranstaltninger samt
medfinansiering af initiativer under EU-programmer i Danmark. Fondene kan i henhold til EU's
konkurrenceregler og statsstøtteregler ikke give støtte til egentlige produkter fra bestemte
virksomheder eller understøtte bestemte varemærker.
Jeg kan oplyse, at Landbrugsstyrelsen har anmodet promille- og produktionsafgiftsfondene om bidrag
til fordeling af fondenes udgifter til projektstøtte i 2019 på de i spørgsmålet angivne kategorier.
Kategorien ’foderproduktion’ er tolket som indeholdende både planteprodukter og kødprodukter
(f.eks. til minkfoder). Det betyder, at kategorien ’kødprodukter’ alene handler om kødprodukter til
menneskeføde.
Promille- og produktionsafgiftsfondenes udgifter til projektstøtte i 2019 fordelt på de angivne
kategorier fremgår af vedhæftede ”Bilag 1: Promille-
og produktionsafgiftsfondenes projektstøtte i
2019.” Det skal bemærkes, at opgørelsen over Promilleafgiftsfonden for landbrugs udgifter alene
vedrører fondens tilskud til de direkte støttemodtagere, og fondens støtte, der ydes via
produktionsafgiftsfondene, er angivet under den enkelte produktionsafgiftsfond.
./.
Mogens Jensen
/
Louise Piester
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 25: MFU spm. om, hvor stor en procentdel af midlerne fra promille- og produktionsafgiftsfondene (opdelt på hvert enkelt fond) der uddeles til henholdsvis plantebaserede produkter til menneskeføde, foderproduktion, kødbaserede produkter, mejeriprodukter og andre produkter, ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2