Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2298598_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-22333
Den 6. december 2020
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 247 (MOF alm. del) stillet 10. november 2020 efter
ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 247
”Efter
samrådet om vandplaner den 5. november 2020, står det klart, at det bliver nødvendigt at
udtage landbrugsjord for at nå kvælstofreduktionsmålet i de kommende vandplaner, og at ministeren
vil invitere til forhandlinger, jf. MOF alm. del
samrådsspørgsmål K-M. Vil ministeren oplyse, hvilket
økonomisk råderum ministeren går til forhandlingerne med?”
Svar
Regeringen og aftalepartier har over flere omgange truffet beslutning om at afsætte midler til
udtagning af lavbundsjorder. Senest med Finansloven for 2021 (6. december 2020) besluttede
regeringen, RV, SF, Ø og ALT, at afsætte yderligere i alt 660 mio. kr. i perioden 2021-2024.
Regeringen vil i starten af 2021 præsentere et udspil til en grøn omstilling af landbruget, som kan
bidrage til håndteringen af landbrugets klima- og miljøudfordringer og samtidig sikre en sund
økonomisk udvikling for landbruget.
Udtagning af landbrugsjord kan sammen med øvrige virkemidler bl.a. bidrage til reduktion af
udledninger af drivhusgasser og kvælstof. I regeringens udspil forventes der at indgå yderligere udtag
af lavbundsjorder.
Indsatserne som har været gennemført med henblik på at reducere udledningerne af bl.a. kvælstof har
hidtil været finansieret af nationale midler og med midler fra EU's fælles landbrugspolitik (CAP'en).
Det forventes, at samme finansieringskilder vil indgå i regeringens udspil. Økonomien i et udspil vil
indgå i præsentationen af udspillet.
Rasmus Prehn
/
Morten Ejrnæs
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk