Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2289617_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 245 (MOF alm. del) stillet 10. november efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 245
”Vil
ministeren redegøre for, hvor meget kvælstof der er i de mink, man graver ned, samt for hvordan
det vil påvirke miljøet ved Boutrup sø?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser at:
”På baggrund af materiale fra Aarhus Universitet kan det beregnes, at 1 tons mink indeholder ca. 30 kg
kvælstof. Fødevarestyrelsen har oplyst, at der er nedgravet ca. 4.900 tons mink i området ved Boutrup
Sø, hvilket svarer til ca. 147 tons kvælstof.
En eventuel påvirkning af Boutrup Sø vil i givet fald ske via strømning i det øvre grundvand.
Miljøstyrelsen forventer dog ikke, at der vil opstå en akut påvirkning af søen. For at minimere risikoen
for påvirkning af søen iværksættes en ekstraordinær udvidelse af Miljøstyrelsens generelle
overvågningsprogram, NOVANA, af Boutrup Sø (og vandløb) tættest på området, for at holde øje med,
om der sker en udsivning af forurenende stoffer som kvælstof, fosfor og iltforbrugende stoffer.
Formålet med undersøgelserne er at undgå påvirkning af søen og vandløbene i området.
Det vil også blive vurderet, hvordan der om nødvendigt kan etableres afværgeforanstaltninger.”
Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri har d. 24. november oplyst, at der er gravet render til
aflivede mink for tæt på Boutrup Sø ved Holstebro. I forbindelse med nedgravningen i området
fastsatte Miljøstyrelsens af forsigtighedshensyn et afstandskrav til søen på 300 meter. Dele af
nedgravningerne ligger dog under 200 meter fra søen. Det er blevet konstateret på Miljøstyrelsens
tilsyn med graveområderne d. 20. november.
Fødevarestyrelsen afklarer nu med Miljøstyrelsen, hvordan situationen håndteres bedst muligt.
Miljøstyrelsen bidrager således til vurderingen af eventuelle risici for vandkvaliteten i søen.
Lea Wermelin
/
Lidde Bagge Jensen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk