MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om omfang og status for import af farligt affald i form af forurenede jernbaneskræver m.v. fra Italien til Thyborøn, og om sikring af at EU-regler mv., til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Ressourcer og Forsyning

J.nr. 2020-22305

Ref. AMWNO

Den 7.december 2020

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 244 (MOF alm. del) stillet 10. november 2020 efter

ønske fra Signe Munk (SF).

Spørgsmål nr. 244

”Hvad

kan ministeren oplyse om omfang og status for import af farligt affald i form af forurenede

jernbaneskærver m.v. fra Italien til Thyborøn, og vil ministeren sikre en særlig grundig sagsbehandling

med henblik på overholdelse af alle EU-regler, så der ikke skabes en uheldig præcedens? Ministeren

bedes i sin besvarelse komme ind på følgende:

a. Er ministeren enig i, at der kræves en dansk importtilladelse, og at der ligeledes vil være krav om en

dansk eksporttilladelse, hvis affaldet skal udskibes til deponering i Norge?

b. Er der tidligere givet transittilladelse til deponering af farligt affald med Danmark som transitland,

eller vil den forestående transport af farligt affald fra Italien kunne sætte præcedens for fremtidig

anvendelse af Danmark som transitland for farligt affald til deponering?

c. Findes der alternativer til deponering i Italien, Danmark eller andre EU-lande, og hvordan

behandles forurenede skærver fra de danske jernbaner med henblik på genanvendelse?

d. Hvilke kemiske stoffer indeholder det italienske affald?

e. Er det tilladt at importere farligt affald til Danmark med henblik på deponering?”

Svar

Jeg har forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålene, som oplyser:

”Miljøstyrelsen behandler sager om grænseoverskridende

transport af anmeldepligtigt affald. I foråret

2020 blev Miljøstyrelsen kontaktet af en virksomhed fra Lemvig Kommune om jernbaneskærver fra

Italien, som skal til behandling i Norge og undervejs transporteres via Tyskland og Danmark. Som led i

Miljøstyrelsens generelle vejledningsarbejde har der været en dialog henover foråret og sommeren

med virksomheden, hvor Miljøstyrelsen vejledte om transportreglerne. På tidspunktet for spørgsmålet

har Miljøstyrelsen ikke modtaget nogen konkret anmeldelse om forurenede jernbaneskærver fra

Italien til Thyborøn.

I forhold til spørgsmål a:

Der kræves altid tilladelse fra Danmark, når affald udskibes via Danmark, men tilladelsens grundlag

varierer alt efter om affaldet stammer fra Danmark eller fra et andet land.

Transportreglerne sondrer mellem to separate måder at anskue transporter, som eksempelvis starter i

ét land, rejser gennem et andet, og slutter med behandling i et tredje land, hvor vi i dette eksempel

kunne anse Danmark for at være det ’andet’ land.

Miljøministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm., om omfang og status for import af farligt affald i form af forurenede jernbaneskræver m.v. fra Italien til Thyborøn, og om sikring af at EU-regler mv., til miljøministeren

ii.

Hvor affaldet alene transporteres gennem eksemplets andet land, så er affaldet i transit

igennem dette andet land. Det gælder også hvis det omlastes fra transportør til transportør,

hvilket også kan inkludere skift fra én transportmåde til en anden, for eksempel fra tog til skib.

Det kræver en transittilladelse fra land nr. to.

Hvor affaldet midlertidigt behandles i Danmark, så anses affaldet for importeret, og dets

videre overførsel til det tredje land kræver da en almindelig eksporttilladelse, i tillæg til den

oprindelige eksporttilladelse fra det oprindelige afsenderland.

Man kan derfor ikke sige, at enhver udskibning fra Danmark kræver en dansk import- og

eksporttilladelse, men det kræver dog i alle tilfælde en tilladelse.

Danmark har i forbindelse med en tilladelse visse muligheder for at gøre indsigelse af hensyn til

miljøet. Der gælder for eksempel eksportforbud ud af EU for affald, der ikke nyttiggøres. For

transittilladelser er indsigelsesmulighederne mere begrænsede end for import- og eksporttilladelser,

primært til forhold der vedrører miljøet i Danmark.

Opbevaring kan anses for en behandling og kan derfor i visse tilfælde medføre, at et land, hvor affaldet

opbevares, anses for at importere affaldet, og følgelig kræver det en eksporttilladelse at fortsætte

overførslen til tredjelandet. Opbevaring kan ifølge EU’s Transportforordning have et maksimum på

ét

år, før affaldet skal videre.

I sager, hvor der eksempelvis skal ske skift af transportmiddel, og hvor dette skift nødvendigvis

medfører behov for en kortere opbevaring, vil det i den enkelte sag skulle vurdere, om der er tale om

en importsag og så efterfølgende en eksportsag, eller om der er tale om en transitsag.

Klare tilfælde af oplagring (og derfor import) er, for eksempel, hvis ejeren af oplaget opkøber affaldet

med henblik på at videresælge det alt efter markedssituationen, hvis affaldet tages ud af emballagen og

blandes med andet affald før videre eksport, eller hvor opbevaringen skyldes et kapacitetsmæssigt

behov på modtageanlægget, som ikke kan modtage hele transporten på én gang, eller hvor der er ønske

om at viderefordele affaldet mellem flere modtageanlæg. Hvis en opbevaring er kortvarig og alene

skyldes ventetid mellem tilgængelige transportmidler, taler mest for at anse transportskiftet for at ske

inden for rammerne af transit. Affald, som alene kører i transit, skal således følge en retlinet kurs mod

behandlingsanlægget og uden unødige ophold undervejs.

Ud fra de oplysninger Miljøstyrelsen har modtaget i vejledningen af virksomheden fra Lemvig

Kommune, har Miljøstyrelsen vurderet, at der vil være tale om en transitsag. Miljøstyrelsen har blandt

andet lagt til grund i sin vejledning, at affaldet bliver i sin oprindelige emballering og ikke bliver

sammenblandet med andet affald, at affaldet på hver enkelt forsendelse hele tiden kan identificeres,

samt at opbevaringen i Thyborøn - inden affaldet sendes med samme selskabs skib til Norge - er af en

kortere varighed og inden for normalen for havneoperationer. I den konkrete forespørgsel var der

endvidere en aftale mellem afsenderen og virksomheden i Lemvig Kommune, om at afsenderen sørger

for at give meddelelse, således at virksomheden i Lemvig Kommune kan have et skib klar, når affaldet

ankommer. Eventuel ventetid vil være så kort som mulig og ikke over 14 dage.

Udgangspunktet i det europæiske samarbejde om affald er, at EU og EØS selv skal kunne behandle sit

affald. I det samarbejde er der også en forståelse af, at der vil foregå transport af affald på tværs af

landegrænserne i EU. Derfor har EU bl.a. valgt at indføre som en generel regel, at transitlande giver

transittilladelsen stiltiende, således at eksportlande i EU kan antage, at der er givet samtykke til

transit, hvis intet andet høres. Lignende regler findes til dels i OECD.

I forhold til spørgsmål b:

Der findes ikke specialiserede bortskaffelsesanlæg til hver eneste affaldsfraktion i hvert europæisk

land. Derfor er der en vis grænseoverskridende transport af affald til bortskaffelse, som man også ser i

Danmark. Det vil således ikke være første gang, at der sker en overførsel af farligt affald til

bortskaffelse via transit gennem Danmark.

Det bemærkes, at Danmark skal have et sagligt grundlag for at gøre indsigelse. Danmark kan ikke

beslutte at gøre indsigelse uden hjemmel i forordningen, hvilket først og fremmest vil forudsætte for

eksempel, at transitten udgør en risiko for miljøet i Danmark.

I forhold til spørgsmål c:

Så vidt vides genanvendes en andel af skærverne fra danske jernbaner, mens andre af skærverne skal

bortskaffes i Danmark. Danmark har forbudt eksport af dansk affald til deponering, medmindre der

foreligger særlige omstændigheder. Det er en konkret afgørelse, om skærverne vil kunne genanvendes.

I sager som disse om grænseoverskridende overførsel af affald er det afsender- og modtagerlandet, der

skal afgøre dette, bl.a. ud fra hensynet til affaldshierarkiet og miljømæssig forsvarlig håndtering.

I forhold til spørgsmål d:

Der foreligger ikke en konkret anmeldelse, og Miljøstyrelsen er ikke i besiddelse af specifikke

oplysninger om affaldet som omtales her.

I forhold til spørgsmål e:

Udgangspunktet i Danmark er, at der ikke kan importeres eller eksporteres affald til bortskaffelse, som

eksempelvis deponering. Import af affald til bortskaffelse i Danmark kan dog tillades, hvis der blandt

andet ikke er behandlingsanlæg i afsenderlandet. I Danmark er der dog kun relativt få

deponeringsanlæg, og på disse kan kun nogle fraktioner af farligt affald deponeres. Eftersom de fleste

europæiske lande har deponeringsanlæg, er det sjældent, at Danmark vil skulle acceptere en import af

affald til deponering. Det skal også ses i lyset af, at det er mere nærliggende at deponere i lande med

blandt andet en undergrund, som er mere velegnet til det.”

Lea Wermelin

Kristian Hovgaard Juul-Larsen