Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-22184
Den 7. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 241 (MOF alm. del) stillet 9. november 2020 efter ønske
fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 241
”Vil
ministeren fremsende et notat, eventuelt med faglig bistand fra DCE, der giver en
udtømmende oversigt over potentielle tiltag, der vil kunne reducere risikoen for faunakriminalitet
(ulovlige drab) i forhold til ulve i Danmark, som led i Vildtforvaltningsrådets
igangværende arbejde med revision af forvaltningsplanen?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Faunakriminalitet
dækker over mange forskelligartede forbrydelser
–
fra at opsamle dødfundne arter,
der er omfattet af EU’s strengeste beskyttelsesordning, over afskydning af vildt uden for jagttiden til
forsætligt drab på fredede arter. Der er mange faktorer, der spiller ind i bekæmpelsen af
faunakriminalitet og det er derfor vanskeligt at opstille en udtømmende liste over indsatser.
Miljøstyrelsen har bedt DCE om at udarbejde et fagligt notat, som beskriver de væsentligste potentielle
tiltag som vurderes at kunne reducere risikoen for ulovlig efterstræbelse af ulve i Danmark. Notatet
forventes fremsendt til Miljøstyrelsen medio januar 2021. Notatet vil blive oversendt til orientering til
Miljø- og Fødevareudvalget, når det foreligger.”
Der henvises i øvrigt til orientering om status på revision af forvaltningsplan for ulv, som blev
oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget d. 30. november 2020.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk