Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-21585
Den 4. december 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 213 (MOF alm. del) stillet 4.
november efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 213
”Hvilke
konkrete initiativer har regeringen på nuværende tidspunkt taget, der styrker mulighederne
for og sikrer, at der er minkproduktion i 2021 og fremover?”
Svar
Regeringen har løbende reageret på de anbefalinger, som den har modtaget fra sundheds- og
veterinærmyndighederne.
Regeringen modtog den 3. november 2020 en risikovurdering fra Statens Serum Institut, hvori de
konkluderer, at
”En
fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig
risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.”
Regeringen har på det grundlag vurderet, at der af hensyn til folkesundheden skal ske aflivning af
mink i Danmark og et midlertidigt stop for minkproduktion foreløbigt indtil udgangen af 2021.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk